Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Den store Forelæsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
at Gud Fader havde sluttet Alliance med Fanden.
Men min Broder tænkte ikke som jeg. — Han saae
Sagen i et andet Lys. Og da det kom paa Ta-
petet imellem os og jeg fik det at høre «—— bore,
at han vilde blive tilbage paa vor Faders Gaard
——— da jeg hørte ham sige, ,,at han vilde blive sit
Fødeland troe og leve for at gavne det, selv under
en anden Herre«, da —- forstod jeg ham ikke, for
det Første. Forbaude mig, var det ikke som om
han havde talt Arabisk til mig! Og da jeg forstod
det, vilde jeg ikke troe det .. og da-’ jeg maatte
troe det, blev jeg svært tilmode, bad ham betænke-,
·tryglede, bønfaldt ham med Taarer at afstaae fra
sit Forsæt. Og da han, min Broder, endnu vceg-
rede sig og stod fast ved sin Beslutning, da foer
.Blodet mig op i Hovedetz jeg blev vild og fvor, at
det ikke skulde skee, at ingen Herkules skulde blive
russisk Undersaat. Haarde Ord faldt imellem os.
Jeg kaldte ham »Mongolerven«, »Landsforraeder«,
og inden jeg vidste et Ord as det, havde vi — vi
Brødre — Begge trukket Sablerne mod hinanden.
Han forsvarede sig blot og vilde slaae Klingen af
Haanden paa mig; men jeg var vanvittig, hug-
gede ind paa ham og kom forst til Besindelse, da
jeg saae en stor blodig Mund gabe imod mig fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
