Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Den store Forelæsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
sin dybe Beundring over den Forvovenhed, hvor-
med han udsatte sit Liv i Kampen ved Siikajorki,
havde sorbudt sine Folk at skyde paa. ham . . . en
Ædelmodighed, som Adlercreutz forresten gjengjældte,
da han befalede sine Folk at skaane Kulnesis Liv.
Og mangen Gang under Stilstanden saae ,man de
svenskeog russiske Offirerer sammen; de tømte fre-
deligt deres Boller med hverandre og gave hveran-
dre i muntert Lag Hænderne paa at de skulde er-
pedere hverandre til Evigheden med det Forstez og
de indgik Veeddemaal desangaaensde, som. de Over-
levende skulde betale med nye Boller. Jeg var selv
med ved slige Gilderz thi det er et Sindelag, jeg
bolder af i Krig.
Men at blive russisk Undersaat, det kunde ikke
falde mig ind. Og jeg kunde ikke tilgive min Bro-
der, at han ikke tænkte deri som jeg, og at han
ikke vilde rores af min Sorg«og mine Bønner.
Og da vi sor sidste Gang stode sammen i Ge-
ledderne ved Bjorneborgs Regiment og vor Befa-
lingsmand, Dobeln, tog Afsked med os —- Regi-
mentet stod i stuttet Quartee, han midt i denne i
sin blaae, blodbestaenkte Frakke, talende Ord til os,
varme som gloende Kugler . . . O, det var en Stund!
Intet Øie var tortz men i mig brændte det som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
