Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Den store Forelæsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
sydende Luerz og da Generalen ophørte at.tale og
blottede sit Hoved, med det sorte Bind om den gjen-
nemskudte Heltepande, over Saaret, som aldrig læg-
tes . og da Fansarerne lød . . .da saae jeg paa
min Broder. ·-.—Han rakte mig Haanden. -Men jeg
vendte mig bort i mit Hjertes Bitterhed! . . . Børn-
jeg har aldrig seet ham siden. Meer end tredive
Aar ere forløbne siden den Stund -. . . Saaret, jeg
gav ham, er helbredet for-længst. Men det Saar,
han bibragte mig —- det vil bløde·, til jeg ligger
stiv og kold i Jorden. Det siddet i Sjælens-· in-
Dckflc Most-— Ja, Børn, endnu den Dag idag kan
jeg ikke tilgive ham, at han gik over til den rask-si-
ske Side . . . skjøndt det ikke skete paa Forraederviis,
det veed den gode Gud . . . og skjøndt jeg veed, at
han virker-for det Sande og Gode, ihvor han er
.. . og skjøndt jeg hver Dag i mit Liv takker Gud-
sordi han bevarede mig fra at begaae et Broder-
mord. Men intet Menneske har jeg elsket saa høit
som ham, og intet Menneske har gjort mig saame-
get Ondt. Han har sat Splid mellem mig og mit
bedre Jeg; han har sat en Fjende ind i mit Bryst-
hvis Svarrdod endnu idag saarer og nager. Jeg
føler ham, og skjøndt vi have Stilstand i lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
