Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Den store Forelæsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
Mellemrum, veed jeg dog, at han er der ·og at han
maaskee vil blive der«·til««min·sidste— Stund–
Generalen gjorde en Pause og tilføiede derpaa-—-
«Det er sælsomt med Mennesket, Børn . . . det
er foranderligere end man ka—n«:begribe-.··—,—Jeg har
fornummet det paa mine Følelser i. denne-Sag
Sommetider kan der komme en Længsel over. mig
efter at trykke min Broder i mine-—Ar—me,sen Læng-
fel saa stærk . . ". at det er mig, som Hjertet skulde
briste. Jeg troer, at hvis jeg fik ham at see i
hans ærlige, smukke Ansigt, i· hans skjønne Øine-,
saa vilde det vcere mig som et Syn ind i selve -,
Himlen. Men Fanden skal tage mig, om jeg i et
andet Øieblik kan sige mig fri for — hvis vi traf
sammen —- at jeg ikke nok engang rendte ham
Klingen gjennem Brystet! Det maatte komme an
paa Tid og Sted. Hvis jeg traf ham i Fjendens
Række —- —— —- men lad en Kugle tage mit Hoved
bort forinden! . . . Og derfor er det vel ligesaa
godt, at vi aldrig mødes; — saa underligt-og mo-
rende det end vilde vaere at seetl den gamle Dreng
nu. Han er gammel nu, han som jeg. Jeg gad
vide, om han ligner sig felv?·.». . Han var en vak-
ker Gut! Hans Søn Jarl minder mig om ham
.. i Sækdeleshed Oinenesp .. og Panden! Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
