Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Hvad man sagde i Familien om Ivar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
som en Kile og skudt mig tvær3ud igjennem Væg-
gen, hvis jeg ikke havde hærdet mig. Men jeg
samlede nu mit Mod og vedblev:
,,«Min bedste Ivar, du seer virkelig saa be-
synderlig og saa vildsindet ud, at jeg og vi Alle
ere høist bekymrede sor dig, og jeg vil oprigtigt og
alvorligt bede dig betænke . . .«
»»Min kjære Broder,« — afbrød Jvar mig
og kom hen imod mig, rød over hele Ansigtet, med
Paletten i den ene Haand og med Penselen som
et Spyd i den anden — »Ieg vil alvorligt bede
dig om at du bekymrer dig om dine egne An-
liggender og ikke om mine . . . og at du ikke
kommer her og falder mig til Besvær med dine
Dumheder!«
«»Dumheder?« — sagde jeg og blev lidt hed
om Orerne.
,,,,Ja, netop Dumhederl« — gjentog han.
»Og saa sagde jeg, og saa sagde han Et og
Andet, indtil vi stode og gloede paa hinanden som
et Par røde kalkunske Haner, han bestandig med
dens velsignede Pensel og Palet, som kom mig nær-
mere og nærmere ind paa Livet... indtil jeg
endelig, i min Angest for at faae dem aftørrede
paa min Kjole, hastigt gjorde Høire om og pakkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
