Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Hvad man sagde i Familien om Ivar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
mig ud af Døren. Jeg kommer der ikke igjen i
Hast, idetmindste ikke for at moralisere. Nei Tak-
Gotha, det duer jeg ikke til . . . See det havde
jeg for Opfyldelsen af mine broderlige Pligter.»
«Gøthilda havde leet til Taarer under Brors
Fortælling, og endelig lo han selv hjerteligt med
over sin mislykkede Erpeditionz men skulde nogen
»følsom« Læser blive fortornet derover og sinde
Feil hos deres Hjerter derfor, da maa vi tage dem
i Forsvar. Ungdommen gjorde sig gjeldende hos
dem; det var det Hele. De havde heller ikke no-
get klart Begreb om Ivars Sjælstilstand. Senere,
da de bedre lærte denne at kjende, lo de ikke mere.
Og dog staaer det Tragiske og det Comiske her i
Livet hinanden ofte saa nær, at man, med levende
Sands for Begge, stundom har Vanskelighed ved
ikke at lee og græde paa eengang.
»Det er kun de daarlige Veedsker, min Gode!«
—- sagde Tante Visen — »«Tro mig, jeg kjender
det! Hvad er det for en Diaet, han holder? Sode
Sager, Tærter og-Slikkeri baade Formiddag og
Eftermiddag! . . . Søster Hedvig fordærver ham
virkelig, baade hans Humeur og hans Mave!
Han skulde drikke Saidschiitzer en Uge og derpaa
en blodrensende Derort i en Maaned, og holde sine
lssl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
