Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Hvad man sagde i Familien om Ivar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
og var maaskee selv blevet morsommere end Han
nu erl«
»Det havde jeg nok kunnet, hvis jeg havde
villet,« — svarede Stolt stolt — »Men jeg kjender
Fruentimmerne . . . og har altid holdt mig fri for
det Besvaer. Fruentimmer ere dog kun —- Fruen-
timmerl«
»Ja, vil man seel« — vedblev Hanna —- ,,Og
Mandfolk ere dog kun —- Mandfolk, saa besynder-
ligt det end klinger. Men maaskee Fruentimmer
have holdt sig frie for Ham, Herr Stolt? . . .
Veed Han hvordan en Kurv seer ud, Herr Stolt?«
Uden at lade som han hørte det haanlige
Spørgsmaal, vedblev Stolt, vendende sig til
Maja —
»Ja, om jeg havde villet, kunde jeg have levet
i god Ro og Magelighed lige siden Freden — paa
mine Laurbær, som man siger — thi lige siden jeg
sik den Blessure i Norge, der gjorde mig uduelig
til Krigstjenesten, har jeg havt en Pension baade
af Kongen og min General, som jeg magelig havde
kunnet leve as i Fred og Ro. Men see, det var
mig ikke muligt at glemme hvad min General var
for mig i Krigen, hvordan han mangen Gang
doiede Ondt, for at jeg skulde have bedre Kost og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>