Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Hvad man sagde i Familien om Ivar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
Varme — jeg var jo en reen Dreng under den
første Krig, vi begge toge Deel i, og meget yngre
end han, og kunde derfor ikke holde Saameget ud
—- og hvordan han altid hehandlede mig- som en
Fader, ja, frelste endog mit Liv engang med Fare
for sit eget . . . nei , det kunde jeg ikke glemme;
og det var aldrig rigtigt, naar jeg ikke hver Dag
fik hans Ansigt at see og hans Stemme at høre.
Da jeg havde levet en tre Ugers Tid i Rolighed,
blev jeg ked af det, gik til min General og sagde
reentud, at jeg vilde tjene ham paa hvilke Betin-
gelser som helst, naar jeg blot fik Lov til at være
hos ham. Og saaledes blev jeg da hans Tjener
— som Volontair, naturligviis, og det beroer paa
mig selv, hvorlænge det skal vare. Og Alt, hvad
jeg gjor for ham selv og hans Heste, det gjør jeg
ligesaa gjerne som jeg trækker Veiret. Men den
Opvarten ved Bordet — den huer mig ikke, især
nu paa de senere Aar, da Generalen har faaet stor
Familie. Den vilde jeg rigtignok helst være fri
for. Men jeg staaer gjerne bag min Generals
Stol, og de unge Frøkener . . . dem holder jeg
nok af at see og høre paa . . . og dermed gaaer
da den ene Dag efter den anden, og . . . det
gaaer, som sagt!« 2) —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
