Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Hvad man sagde i Familien om Ivar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l4
»Ak ja! Alting gaaer, naar blot Venskabet er
med iSpillet,« — sagde Maja rørt —- »Venskabet
gjor Alting let, og det bliver — saa følsomt!"
Hanna lo.
,,Gud, hvad den Folsomhed er rørendei Det er
ligesom Fidt i en Skrue! Det var vist as reen
Følsomhed, at Herr Stolt forleden Dag spildte San-
cen over Frøken Gøthilda, saa hun fik en heel Pan-
dekage i Haaretl«
,,Nei,« — svarede Stolt roligt —- ,,Det kom
af den Blessure, jeg har faaet i Skulderen. Det
gjør mig uduelig baade til at haandtere et Gevær
og til at varte op ved et Bord; thi jeg kan ikke
svinge med Armen, som jeg vil. Men saalænge de
vil beholde mig, vil jeg ikke sige op selv. Jeg bli-
ver paa min Post til nogen kommer og løser mig af."·
,,Han er en trofast og ærlig Mand, Stolt . . .
det er ganske vist,« — sagde Maja med Varme,
saare tilfreds med Stolt, men ligesaa tnisfornoiet
med Hanna.
»Og den ædle Krigspligt," —— tog Hanna Or-
detz thi hun stod altid paa Krigsfod til Stolt, hvis
Sagtmodighed ved denne Leilighed kun bidrog til
at opirre hende saameget mere — »den ædle Krigs-
pligt bestaaer i at slaae sin Næste ihjel, eller at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
