Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Om Norner og Mennesker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
hos Kampe-is. Nornez og hun sagde det. ligefrem.
Og Augustin lovede paa den rødmende Gerda’s
Vegne, at hun ikke skulde modsoette sig ,,de høie
Norners Villie; thi det var ikke raadeligt«.
Gerda sukkede, idet hun forlod» den lille og dog
saa store Verden. Hjertet svulmede i. hendes Bryst
af uforklarlige Ønsker og Ahnclser.
Ligesom en Drømmende gik hun— længe ved
Broderens Arm, intet-Ord af ham forstyrrede den
tause, dunkle Arbeiden i hendes Sjæl.
De havde nu Byens Mure bagved sig, og
Fyrreskovene paa Djurgärdens Bjerge susede om-
kring dem, da Augustin pludselig standsede med de
Ord —
«Sce dig om her, Gerdaz thi her er smuktl«
Man var i de sidste Dage af Martsmaaned,
og Sneen laa endnu overalt paa Marken. Solen
var nys gaaet ned, og den vestlige Himmel stod i
Luerz glødende Pile og Spyd syntes at flyde lige-
som i en Trcefning over de Egne, den nys havde
forladt. Byens Vinduer og Taarne og Skovene-
Toppe glimrede i røde Flammer. Hoiere oppe paa
den lyseblaa Himmel svævede lette, purpurfarvede
Skyer, luftige Palmer og Krandse over de to
Sodsiendcs Hoveder. Alt var fuldkommen roligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
