Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Om Norner og Mennesker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
og stille; men i Luft og Farver var et høit stemt,
energisk Liv, der elektrisk gjennemtrængte Gerda.
Og medens de to Sødskende stode der tause,
kom en Vind fra Vesten susende over .Sletten,
hvis Snee den drev op i lette, hvirvlende Funker,
og naaede de To, dreiede sig rundt om dem, kjær-
tegnede dem, deres Pande, Kinder og Øienlaag,
paa en forunderlig forfriskende Maade. Det var
en Vind fuld af Vaar. Gerda trak Veiret dybt.
,,Evige Friskhedi Guds Aandedræt! O, gid
du saaledes gjennemtrængte vore Sjæle med For-
aarets, med Fornyelsens Livl«
Saaledes tænkte Gerda med en sagte Zittren.
»O, Augustinl« —— udbrød hun —- ,,Hjælp
mig til Frihed! Frihed !«
,,Siig mig, hvad jeg skal gjørel« — sagde
Augustin — ,,Siig mig, hvad du vil !«
,,Hjælp mig,« — vedblev Gerda — ,,at for-
staae mit eget Hjerte, at forsone mig med mig
selvi«
Hun holdt inde- og syntes at frygte for at
tale. «
»Lad mig see, om jeg kan læse i dit Hjerte !«
—- sagde Augustin, idet han betragtede Søsteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
