Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Om Norner og Mennesker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
opmærksomt —- »Gerda! du elsker ikke Sigurd
» mere; du ønsker at lose din Forbindelse med ham!«
,,Jeg har elsket ham høit-« — svarede Gerda
—- ,,og jeg elsker ham endnu, men ikke nok til at
følge ham paa den Vei, i det Liv, som han vil
føre mig ind i. O nei, nei, jeg kan ikke aande,
ikke leve der!
Hvor det maa være en stor og skjøn Følelse,
Augustin, at leve og lide for sit Fædreland, for
sin Religion, for Menneskeheden eller Noget, som
gavner, som forædler den! Martyrerne . . . og
de, som kæmpe og døe for Sandhed og Ret, hvor
de ere lykkelige! Jeg har grædt Glædes- og Læng- ·
selstaarer, hvergang jeg har hørt eller læst om dem.
Jeg veed ikke . . . men jeg vilde være som de,
have en Tilværelse og en Skjebne som deres! Og
Alt, hvad man kalder Lykke paa Jorden, i Hver-
dagsbeiydning, har i Sammenligning med Hiint
forekommer mig som noget Fattigt, noget Usselt,
Trivielt . . . ikke værd at leve for! Undertiden har
jeg yttret saadanne Ord i Mama Juliana’s og
Sigurds Paahør, men da er jeg altid blevet over-
stemtog udleet som »en Tosse–, et taabeligt, cral-
teret Væsens Og tilsidst har jeg næsten selv maattet
troe, at jeg var det og at jeg ·burde begrave disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
