Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Vaardage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
Hun tog den vaade Kaabe af Sosteren, uden
at Gerda syntes at mærke det; hun sluttede hendes
kolde Hænder i sine varme, kyssede hendes blege
Kinder; Gerda syntes at være forvandlet til Iis
baade i ·Sjæl og Legeme. Men under Hedvigs
varme Blik og Kjærtegn smeltede Isen endelig, en
Flod as Taarer lettede det beklemte Hjerte, og Gerda
kunde svare paa Hedvigs ængstelige Spørgsmaal
,,O, Hedvig," — sagde hun —- ,,jeg kunde ikke
holde det ud længer! Jeg maatte tale med dig.
Nu maa det bære eller briste for mig, nu maa det
komme til en endelig Forklaring. Jeg kan ikke, kan
ikke længer udholde hendes Haardhed, hans Uret-
færdighed. Hedvig . . . hun har ikke talt et Ord
til mig i fire Dage, og Sigurd . . . o, han hand-
ler ikke rigtigt, han bærer sig ikke godt ad hverken
mod mig eller sig selv! Du veed, Hedvig, at vor
Afreise var bestemt til Slutningen af denne Maaned
. jeg havde altsaa fforten Dage endnu at være
hos Jer i; og nu, idag, er den bleven fastsat til
Slutningen af denne Uge; Sigurd har erklæret
mig det koldt og bestemt og opfordret mig til at
holde mig færdig. Jeg vidste, at den stakkels Jvar
og min Ømhed og Angest for ham laa til Grund
for denne nye Straf. Men det gav mig ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
