Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Vaardage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
ligesom frapperet af og morende sig over sin egen
dristige Idee.
,,Du er bleg, Hedvigz men dine Øine funkle,«
— sagde Gothilda grædefærdig, da Hedvig bøiede .
sig ned over hende og kyssede hende til Afsked —
»O, vaer forsigtig-«
,,Vær ikke bange for mig!« — svarede Hedvig
smilende og nikkende til Sosteren, idet hun forsvandt
gjennem Døren.
Paa Gaden tog hun sin Ledsagerindes Arm,
thi Brostenene vare slibrige og glatte af Iis, gik
med hende til den nærmeste Droschkestation, tog der
en Vogn, lovede Kudsken god Betaling og bad
ham kjøre til Solnaskoven.
Efter en halv Times Kjørsel vare de der, og
Hedvig bad Kudsken holde samt vente hende uden-
for Skoven. Gode Drikkepenge og Loftet om en
yderligere Belønning formaaede ham dertil, og efter
med nogen Forundring og Rysten paa Hovedet at
have seet efter de to Fruentimmer, som vandrede
ind i Skoven, satte han sig med nordisk Phlegma
til at sove, medens Sneen bedækkede hans graae
Chenille med et hvidt Slør.
Hedvig havde tændt sin Løgte, og lyst af den
trængte hun ind i Skoven. Det var en uhyggelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
