Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Vaardage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
hvor de engang havde hvilet sammen. Hans Mine
var vild og vanvittig.
»Jvarl Jvarl Det er mig . . . Det er mig .. . .
Kjender du mig ikke mere?« — stammede Hedvig,
idet hun uden Frygt faldt paa Knæ ved Siden af
ham og omsluttede ham med sine Arme. Han
sank mat og krafteslos ned.
,,Hedvig?« —- gjentog han —- ,,Ak, er det dig-?
Jeg troede, det var . . . Horte du ikke Latternissen
iSkoven, Hedvig? . . . Han var her nys med sine
Tjenere... de lugtede Blod og troede at saae
Gilde og holdt en afskyelig Larm» . thi jeg er
død, Hedvig. Du seer jo, at jeg er død . . . men
jeg har ikke dræbt mig selv! . . . Tro ikke det . . .
det... den Sorg kunde jeg ikke, vilde jeg ikke
volde dig. Han . . . Latternisfen har dræbt mig.
Er du kommen for at klæde mig i Liigdragten?"
,,Ieg er kommen for at kalde dig tillive igjen,
min elskede Ivar, og bringe dig hjem. Er du ikke
tørstig?"
»Jo, jeg er . . . torstig !"
Hedvig tog lidt af den nyfaldne blode Snee
op og trykkede den i hans Mund; hun lagde der-
paa Snee paa hans Hoved; hun badede hans Tin-
dinger med det kolde Sneevand og vaskede Blodet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
