Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Vaardage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
af hans Ansigt og hans Hals med sit vaade Tør-
klæde Under denne Syssel overbeviste hun sig
om, at Ivar havde havt en stærk Blodstyrtning
og var bleven udmattet til Døde som en Følge af
denne. Hun varmede hans kolde Hænder ved sit
Hjerte, og da Ivar taalte hendes Syslen om ham
med et godt Barns Føielighed og et Par Gange
sagde —
»O, hvilken velgjørende Fornemmelse!"
Da vaagnede nyt Haab og ny Glæde i Hed-
vigs Bryst.
Uden at have gjenvundet sin Bevidsthed, gjorde
Jvar nu Alt, hvad Hedvig vilde; han lod sig reise
op og gik, støttet af hende og Maja, gjennem
Skoven til Vognen; men denne Vandring var
yderst besværlig, saa matte og vaklende vare hans
Skridt. Og Rovfuglene vedbleve at flagre og
skrige omkring dem. Da Vognen satte sig i Be-
vaegelse, besvimede Ivar. Og da Hedvig endelig
naaede Hjemmet med ham,. vidste hun ikke, om
hun holdt et levende- Væsen eller et Liig i sine
Arme.
Men Jvar levede. Og da General Herkules
slog Hul paa hans Arm med sin Lancet og tog en
dygtig Portion Blod af ,ham aandede han atter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
