Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Vaardage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
Vi maae reise, Jvarz vi maae vandre ud i Ver-
den sammen som Kunstnere og fortjene vort
Brød og erhverve os nye Livsglæder. Vi maae
ud i Verden og over den udaande iSange al den
Friskhed, den Poesi, der lever i vore Skove og
Dale, i vort Folks Hjerter. O, min Jvar, vi
ville selv opsriskes ved Lyden as vore egne Sange,
og ved vort gjensidige Venskab, og- ved Guds
Godhed. Thi Gud vil være med os, Svar, naar
vi saaledes i Alvor og Kjærlighed stræbe at reise
os op ved de Gaver, han har skjænket os. See
op, reis dig, Broder! Du har ikke Tid til at være
syg, iil at tænke over det Svundne. Fremtiden
bør vi tænke paa; thi — den er vor! Seer du-
det er Morgen! — Natten er sorbiz —— Dagen er
ny! Op, min elskede Broder! Op!«
,,Min skjønne Valkyriel« — sagde Hedvig halv
høit, i sin Henrykkelse over Søsteren.
,,Ja, ja, jeg vil . .. jeg skal!" — sagde ·Juan
idet han, ligesom fuldstændigt Vækket, satte sig op
og stirrede, snart paa Morgensolen, hvis Straaler
trængte ind i Værelset, snart paa den elskelige
Gerda, hvis Ansigt straalede af Inspirationens
Ild. Han syntes at være halvt beruset af nye og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
