Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Pigen og Rosen (en Fortsættelse af Episoden)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
Og hun reiste sig, kyssede Moderens blege, end-
nu smukke Ansigt og sagde til hende —»
»Stærk kan jeg ikke værez men ;i min Svaghed
vil jeg stræbe at blive som du vilde.«
Og hun stræbte, den unge Pige. Det var rø-
rende at see, hvorledes hun stræbte at holde sig oppe,
selv efterat Moderen, den kjære Moder, var ned-
sænket i sin Grav. For- at betale den, solgte hun
sin lille Birketraees-Dragkiste. Rosenbusken maatte
nu staae paa et haltende Bord.
Hun fik atter lidt Linnedsyning, og hun arbei-
dede ivrigt, skjøndt Øinene vækkede og de spæde
Fingre ligesom vilde vride sig oms hinanden af
Svaghed. Men en Dag indfandt den forrige Svim-
melhed sig i hele sin Styrke, og hun faldt besvi-
met ned fra sin Stol. Nu var det forbi med hende.
Kræfterne vare aldeles borte.
Men hun var og blev rolig, selv nu paa sin
Seng.
»Jeg skal døe nu,« — tænkte hun — »og jo
før det skeer, desto bedre. Naar jeg er borte, vil
Lovisa og Eli kunne komme bedre ud af det, og
jeg vil da ikke fortære, hvad de behøve. Nu be-
høver jeg snart Intet mere. Jeg gaaer til min
Moder.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
