Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ekarne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
otte Døgn. Da var hun død. Men sorinden —-
intet Lysglimt, ingen Hvile. Sjælens Lys var al-
deles borte. Legemets Skjønhed ligesaa. Hun var
ikke til at kjende igjen. Det var et uhyggeligt
Syn.
Da den lange, svære Dødskaiiip endelig ophørte
og Døden havde taget sit Rov igjen, opløftede in-
gen Stemme sig»mere for at kalde den Bortgangne
tilbage til Livet.
Hendes ulykkelige Mand sad ogsaa nu ved hen-
des Side, men . . . Man fortæller i Mythen, at de
Ulykkelige, som fik Medusas Hoved at see, bleve
pludselig sorstenede afRædsel. Noget Lignende syn-
tes at være soregaaet med Uno. Een Tanke, een
Følelse havde, mørk som den evige Nat , rodfæstet
sig i hans Hjerte, i hans Hjerne, og stirrede ud af
hans taareløse Blik.
,,Gaa til ham, Hedvig," 3- sagde Augustin —-
»Tal til ham! Tag ham i din Favn! Vi maae
bortmane denne Tilstand hos ham.«
,,Lad os gaae Begge-« — svarede Hedvig.
De gik Begge. De sluttede den ulykkelige Svo-
ger i deres Arme; deres Taarer vædede hans Kin-
der. Han syntes ikke at mærke det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
