Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Taksigelsens Fest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
er eensom og hun ssler det levende denne Astene
thi Alle synes at være lykkelige. Jvar tanker blot
paa sin unge Viv; Jngen her behøver Gerda. Og
den, der behøver hende, er ikke her. Sigurd og
hun skiltes ad ikke som Venner. Der var ind-
trussen en Begivenhed mellein dem, sont rnan kunde
vente sig i deres Forhold. Den i hans Hjerte al.
drig udslukte, dunkle Ild var brudt frem, og hun
— havde viist den tilbage og derved saaret ham.
Stolt, men ikke haard, trak han sig tilbage i sig
selv. Men hun var haard og —- flyede jra ham.
Det var foregaaet for et Par Dage siden — og
siden havde hun ikke seet ham. Men nu gjor det
hende ondt. Hun angrer sin Haardhed; hun sorger
over ham. Og heller, tusind- Gange heller end at
vare her, blandt disse Jykvaerkerier, blandt disse
Festligheder, vilde hun være hos den eensomme,
morke Mand, som sidder i Mulmet, gjøre hans
Vraa th, hans Hjerte roligt og glad. Men nu
er hun langt fra ham, han maastee endnu længere
fra hende; thi- hans Sjæl er bleven tilbagestodt og
forbittret Og Gerda soger Skyggerne, medens
Cole og Stjerner opstige fra Dunderbjerget.
Men Gerda gaaer ikke enei Granskovens Skyg-
ger. En mandlig Skikkelse er gaaet forbi hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
