Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Taksigelsens Fest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
et Par Gange i en Afstand, er attee Anden-nog-
gaaet imod hende, som om den vilde søge at gjen-
kjende hende. Men Gekda har undveget den. ’Til-
sidst er hun bleven raed for den ukjendte, i sin
Kappe dybt indsvøbte Mand, der vandrer saaledes
i de øde Gange, og beslutter at vende om og atter
opsøge Selskabet.
Hun vendte om, men see! da stod. den Ube-
kjendte atter for hende. J dette Øieblik opsteg
fra Dunderbjerget en blaahvid, bengalst Flamme,
som med sit klare Skin oplyste selv denne skygge-
fulde E,tn. Og i dette Skin gjenkjendte Eet-da og
Sigurd hinanden. De stode der saa blegei det
blaalige Skjær, at de saae ud sont Spøgelser.
Det var tned en sanertelig Glæde, de gjenkjendte
hinanden. De forekom. hinanden næsten som sp-
standne Døde i Skyggernes Rige. » -.
Gerda var den, der talte fø«tst. Det Nik-de sin.
Grund i det qvindelige Hjertes Springkkasts «
,,O Sigttkd, er det Dig?« — sagde hun og
smilede, skjøndt Øinene fyldtes- med Taarer-
,,Ieg søgte Dig,« —- svatede han ski- ,Jeg har
søgt Dig længe! Og nu har jeg sandet Digt-
Men dan saae ikke glad ud.
.«Tak!" — sagde.,hun..og taktehas Mudctn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
