Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Taksigelsens Fest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
tet nye Baand. Men de bør ikke brydes. Lad
os ikke opløse, lad os fuldkommengjml O,
min Elskede, betro Dig til ham, som fuldkommen-
gjør ham, hvis Haand har ført os sammen i
denne Stund, han, som i den dybeste Forening
nedlagde Midler til den høieste Frihed og den høieste
Lykke! Eller er Du for stolt til at give mig
Midler til at forsone, til at oprette? O, vaer
ikke det! Vaer ædel, Gerda, som Du altid har
været! Tag den Haand, som var død og som Du
har gjort levende og lad mig føre Dig til dine
Brødre og Søstre og bede dem optage din Mand
i deres Forhand! Gerda — Elskede! Er Du
endnu raed for mig ?«
,,Da fik Frosten Liv as Barmen,« —- hedder
det i det gamle nordiske Skabningsqvad. Og det
samme skete her. .
.Gerda var ingen kold Natur. Det vide vi Alle
godt, vi som kjende hende. Men Noget var der,
som var stosset til og som Sigurds forrige Be-
handling havde stivnet i hende, og Noget var der,
som tøede op og sik nyt Liv as den skjønne Ild-
der nu gjennemglødede hans Væsen og udgjød sig
i hendes. Om hun nu tænkte meget vaa sin egen
Lykke, sin egen Tilfredsstillelse, det veed ·« jeg ikke;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
