Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Taksigelsens Fest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
saa stille i Salen, at man kunde have hørt «en
Fer surre. Men ingen Fer surrede. General
Herknles vedblev —
",,Det var i den store Folkekrig. Det var ved
Leipzig. Det var den Dag, da Napoleon blev
slaaet as Nationerne, som havde reist sig op imod
ham, ham, der vilde tilintetgjøre dem. Da gjorde
Svenskere og Russer fælleds Sag. Een for Alle,
og Alle for Een! var da Alles Losen. Og
Kronprinds Carl Johan anførte Svensterne. Det
var en Commando, der duede! Jeg vilde’ønste,
I havde seet ham, mine Venner, da han galop.-
perede langs med Linien paa sin sneehvide Hest-
smuk og stærk som en Krigsgud, og saae paa os
med Blikke, der kunde have tændt Jld i Brystet
paa os, hvis der ingen havde været iforveien.
« Men det var der. Den brændte himmelhoi. Det
« gjaldt Folkefriheden paa Jorden. Det var for den,
vi kæmpede. Gudsdød, hvilken Dag, den, da vi
stormede L»eipzigl J tre Dage havde Slaget varet-
Nu skulde det afgjøres. En halv Million Menne-
sker stode under Vaaben for at slaaes, anførte as
Verdens mægtigste Regenter og største Generaler.
Det var den nittende October. Fra den tidlige .
Morgen dundrede Oanonernm og Stormen gik le·s·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
