Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Taksigelsens Fest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
X
220
med Sabler og Bajonetter mod Byen. Det va-
rede til Middag. Da vare vi derinde. »Da flyg-
tede Napoleon og sprængte Elsterbroen efter sig
med et Knald, saa Jorden hævede. Vi Svenskere
vare blandt de Første, der stormede ind i Byen.
Mange af Vore faldt, Mange bare blodige Skjor-
ter for Frihedens Sag, men vi jublede og trængte
frem, og mange as Fiendens bedste Mænd faldt i
vore Hænder Det var hede Timer. Man vidste,
at man levede! Stormmarsch, hvirvlende Trommer,
Jcegerhorn og Skud hørtes overalt. Overalt sloge
eller forfulgte vi Fienden. Klokken to«« var der in-
gen Franskmand i Byen mere. Og fredelig holdt
Keiserne Frants og Alerander, Kongen as Preussen
og Sverrigs Kronprinds deres Indtog som Seier-
herrer. Børn! Jeg saae Carl Johan, da han sad
paa Halmtraverne ved Grossbeeren, rolig og sikker
som en Gud, medens han uddeelte sine Ordre og
afsendte Jilbud —- og jeg saae da, hvad en stor
Hærsører ·vil sige. Jeg havde mangen Gang væ-
ret ham nær i Trcefningen og beundret hans Mod
o«g·Aandsnaerværelse. Ogsaa nu var jeg ham nær-
i Seirens Time, og saae ham rolig, mild, stor-
sindet, ædelmodig mod de Overvimdne, og » . jeg
elskede ham. Fra alle Vinduer blev dek vinket og-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
