Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Taksigelsens Fest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
« 221
if-
vistet med Tørkle. Et tordnende »Vivat« ov-
syldte Luften. Verden skulde fornyes... Der gik
ligesom en srisk Livsstwm gjennem vort Bryst,
skjøndt der laa utallige Døde paa Valpladsen.
Men det gjør godt at opleve saadanne Timer.
Man har da seet noget Stort. Man har ogsaa
seet, hvad menneskelig Storhed er. Man indseer-,
- at Menneskene kun ere Redskaber i Forsynets Haand.
Man har seet de Stores Magt, og man har seet
deres Fald. Ja, Børn, og Alle skullevi synke
hen til Støv . . . men — den Altnoegtige leverl«·
Overvældet af sine Følelser holdt Generalen
pludselig inde og foer med Haanden over sine
Øine. De Andre saae Noget fare hen gjennem
Luften, der funklede som Diamanter. Det var
den Gamles Taarer.
»Nei l«—raabte Generalen og stampede i Gul-
vet, vred over sin egen Bevægelse — »Dette duer
ikke! Vi have Andet at tænke paa idag. Hurra
for Fædrelandet, Kongen og os selv! Og nu op
med en. Polska, Børn saa det klinger efter!«
Og det klang! Alle kom i Bevægelse. Gene-
ralen dandsede med den unge Frøken Herkules,
Jvar med sin unge Brud, Bror med sin unge
Nye og i Værelset ved Siden af dandsede Cors
784
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
