Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Taksigelsens Fest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-223
til Søsteren, efter at have fulgt de sidste Gjæster
til Døren.
»Men er Du ikke meget træt, Augustin?« —
spurgte Hedvig urolig, idet hun tog hans Haand.
»Træt? Jeg?« —- gjentog Augustin smilende
·— ,,Jeg troer vist, jeg kunde dandse for Dig hele
iYattenl Jeg føler mig saa let, saa glad; og jeg
k holder saa ubeskrivelig meget as Dig! Og
nu skulle vi glæde os sammen. Denne Dag har
været rig paa mange Maader og hvor Alt er
gaaet vel af! Og hvor godt og lyst seer det
ikke ud for os Alle, for vore Planer og Foretagen-
der! Hvor mangen god Begyndelse er ikke bleven
grundlagt idag! For at være fuldkommen lykkelig
fattes det mig nu kun paa een Vished...« ·
Og Augustins Blik hvilede kjærligt og forstende
paa Hedvig.
»Og det er?« —- sagde hun, idet hun ogsaa
saae paa ham.
»Visheden om at Du føler Dig ganske lykke-
lig og tilfreds. Jeg har ofte ønsket at spørge Dig
derom, men jeg har vaklet frygtet! Men nu
vil jeg vide det, Hedvig. Siig mig denne
din Ungdoms Elskede, denne Ludovico seer Du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
