Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Taksigelsens Fest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
924
ham nu uden Smerte, uden Savn, forenet med
en Anden ?« · ·
,,Bar det ikke Andet? O, saa kan Du være
lykkelig, min Augustin !« — udbrød Hedvig leende
—- ,,Ja, jeg kan med Sandhed sige, at jeg seer
ham uden at nære det fjerneste Ønske om at det
forholdt sig anderledes.— Jeg er netop glad og
taknemmelig, fordi det er, som det er. Nu er Lu-
dovico lykkelig med en elskværdig Kone; og jeg er «
fri for alle de Fristelser, for hele den Qval, der
vilde have gjort sig gjældende, hvis han var kom-
men tilbage ugist og med de samme Følelser for
mig som før. Seer Du, Augustin, Tanken paa
Dig, Glæden i Dig har aldeles opslugt alle andre
Følelser hos mig end netop dem, jeg har tilfælles
med Dig for Ludovico, for vor lille og vor store
Sødskendekreds. Jeg vil nu og ønsker Intet heller
end et Liv ved din Side, saaledes som hidtil, saa-
ledes som nu.« « «
»Naa, Gudskeelovl« — sagde Augustin i sit
Hjertes Fylde og sluttede Søster-in til sit Bryst —-
»Saa mødes vokeOnsker paa den lylleligste Maade
af Verden. Hvor det er herligt, min søde Hedvig,
at Du kan saaledes holde af mig! Det-bevirker-
at jeg kommer til at holde af mig selvl Hedvig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
