Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Taksigelsens Fest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vgsaa mxtreiki os ck der foregaaer en Mindetfo
.. Seer Du Stjernebilledet deropspe over os? Det
er Tvillingernh som, hvilcnde i hinandens
Arme, stille gjennemsvceve Rummet med deres
skjønne Dobbeltstjerne. Mythen siger, at den Ene
meddeelte den Anden sin udødelige Aand; der op-
toge Guderne dem Begge. Det er vort Stjerne-
billede, Hedvigi Jeg mindes en Aften — for
længe siden —da» vi saae den over os, ligesom · nu.
Men da vare vi sørgmodige, uvisse om os selv,
om Fremtiden og nu, nu synes jeg, vi ere lige-
saa sickre og trygge som Himmelbarnene deroppe
og ligedan forenede!«
Hedvig havde stille laenet sit Hoved til Brode-
rens Skulder, medens han talte, og han havde
lagt sin Arm om hende-3 Liv. Hun svarede Jntetz
men paa hendes renejPande og i hendes klare
Blik laa himmersi Fred;
Fra Vinduet, hvor de stode; havde man en fri
Udsigt over Hsiene, hvor Urbeidernes Hyiter riiste
fig. Fuldmaanens Lys nedstrdnnnede over dein,
Hoiene skinnede. Og mild var Luften endnit soin
i en Sommernat, og Sirritserne sang i det bei
duggede Græs.
Angnstins Blik hvilede paa de kneisende Boli-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
