- Project Runeberg -  Språk och stil : tidskrift för nysvensk språkforskning / Elfte årgången. 1911 /
33

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EN ANMÄRfcN. TILL TES8INS EN GAMMAL MANS BREF. 33

ældre former. Et par enkelte have ganske vist erklæret, at
de ikke vidste, hvad ordet betød. Ikke en eneste har
deri-mod havt den i glossarier og ordbøger angivne forældede
be-tydning på rede hånd. I henhold hertil mener jeg aldeles
af-gjort at have instinktet, det sproglige øre, den umiddelbare
takt på min side: „fore" har for nutidens danske
betydnin-gen gånger, eller det har slet ingen betydning.

Jeg ved meget vel, at Chr. Winther i kunstlet
antikveren har skrevet følgende svage efterligning af de anførte
linjer hos Øhlenschläger:

„Lønnen for hans tapre Fore
blev den gyldne Ridderspore" —
men mon de læsere, der savne kjendskab til det danske sprogs
ældre ordforråd, ikke skulde være tilbøjelige til at finde disse
rim meningsløse?"

Vilh. Andersen svarar, på redaktionens begäran, i samma
häfte med ’et par positive bemærkninger*. Han uppdrar
grunddragen till ordets historia: "Oprindelig en afledning af
at fa re findes det i middelalderen i alle nordiske samt det
nedertyske sprog i betydningen færd, adfærd I det 15.
og 16. årh.’s danske sprog er det endnu almindeligt (også
i smstng.: ad-, ridder-, dronninge-fore osv. Se Kalkars
ordbog Formen förde i Vendels Saxo fortæll. s. 24,
krøni-kan s. 323 er blot grafisk). I Folkevisen forekommer det
s& hyppigt, at det næppe er nødvendigt at anføre exx." I
1600-talets diktspråk börjar ordet dö ut, det brukas av
Arre-boe, Kingo och Bording, men i företalet till upplagan av
"Poetiske Skrifter" 1735 uppför Gram det bland "de afslidte
og nu om Dage næsten uforstaaelige Ord". Mot slutet av
1700-talet vill Baden ha det återinfört (i formen førde) och
1808 brukar Øhlenschläger det i Axel och Valborg, där den
anförda strofen utgör en bearbetning av den gamla visans:

1 Falk-Torps etymologiska ordbok hade även den kunnat ge
Översiktsutgivarn tillräckliga uppgifter. Men ej en enda av alla de
nu framdragna upplysningarna — icke ens folkvisornas — tycks ha
fallit under hans ögon.

Språk och Stil. XI. 3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 21:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sprkstil/1911/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free