Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Polerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mylius’s Digt om det herlige Fartøi, fordi vi snudde i Tid, da Maden
kneb, som Schackleton gjorde det, og lod Sydpolen ligge.
Det er bra at sætte meget ind paa Ærgjærrigheden, men Livet er
dog bedre og jeg fatter ikke, at ingen af de tre snudde om; havde en
gjort det, var de andre to om en Stund kommen efter i den førstes
Spor, thi sligt virker paa det stiveste Sind, og vi havde havt disse
gjæve Karer iblandt os til videre Daad udover.
Vandringen blev trættende, men for mig mer og mer spændende.
Kompasstregen havde jeg nøie givet Agt paa ved Udfærden, thi at lægge
ivei uden Fører, havde jeg sat mig imod, men blev overstemt; thi det
gjaldt at spare paa denne Fodtur fm Christiania om Nystuen paa Fille
fjeld tilbage igjen med 10 Specidaler hver i Lommen.
Desto mere spændende var det, som jeg idelig væk bag min Ryg
hørte Murr, Brum og stærke Ord om at det bar galt afsted og at dette
ikke var bedre, end om at vi havde fortsat. Da naadde vi Heldingen
af Flyen og nedover bar det, og under Skaaddedækket laa et islagt
Vand, paa hvis anden Side 3 Heste observeredes.
Det gik et Lettelsens Suk gjennem os alle. der var Udvei, syntes
vi, ved Synet af disse prægtige Dyr fra Noahs Ark ; det var ligesom
vi med et var ovenpaa og Kræfterne meldte sig igjen til Hvil.
I Heldingen, der vi sad, gav jeg nøie Agt paa alie Omgivelser,
som jeg havde gjort det ved Opfærden. Jo, jeg havde det, til venstre
for Våndet maatte Dalen ned til Gjende være, des mere jeg saa mig
om, des mere sikker blev jeg, og jeg varslet til Opbrud. Ogsaa her
blev det Mudder, forlade Hestene gik ikke an, men nu var det min Tur.
Jeg fulgte Eder ud paa Stupet, nu folger 1 mig ind i Dalen, tar jeg
feil, snur ogsaa jeg som f gjorde; men jeg var allerede sikker i min
Sag og havde noget andet fore.
Bølingen fra Fælægeret var mit Maal og nåar det var naaet ind
byde til Maaltid; thi paa Sikledalssæteren havde jeg, übemærket af de
andre, puttet ned i min Randsel en Del Tyndbrød med Smør imellem.
Fra Flgjaglen havde jeg lært, at en Madbid er god i Knibe, thi paa åen
Jagt ved man ei hvor man kommer til Kvælds. Til Fjelds, tænkte
jeg, er det vel ikke stort ligere heller, om det bær paa Viota.
Jeg brugte mine Øine vel, men Skodden hang over Høiderne, saa
Kjend ing vai- jeg afskaaret fra at faa, dog var Dalen bred og Kompas
stregen rigtig. Igjen Brum bag min Ryg- Vi vender tilbage til Hestene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
