Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Helge Stupa. 1907
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
fik op. En Hugger i Rummet ved Siden af vort fortalte, at en Los i
uafbrudt Time fra Kl. 12 foregaaende Dag havde staaet i Storstuen.
Vor var det ikke, thi vi fik op Kl. 12’/2 og vore Uhre stemte.
Paa Hjemveien over Høider med Udsigt over Terrainet fandt vi
heller intet, og da «Sleip» blev værre og værre tilbens, tog vi nærmeste
Vei nedover til Næs og opgav Jagten, som ellers skulde have rukket
to Dage mere for mit Vedkommende; thi «Sleip» maatte hvile, den var
rent søvndyssende at se paa der vi kom paa Stier og den lullede før
eller efter os, saa vi ogsaa blev rent mo i Beina og tonge i Auelokka
under Septembersolens Glans, der forgyldede det Gule rundt om os og
paa Skogbunden.
Helge fandt som jeg, at nåar det gaar vrient er det tungest at
karre sig frem, en bliver ligesom døvin og tong i Beina og lei sig, men
medgive maatte jeg, han var sprek til at være saapas op i Aarene og
lige interesseret. Han medgav paa sin Side, at en nok lærer saa længe
en lever og at han havde tåget grundig feil med Stellet for «Sleip».
Saa havde vi tyngste Biten igjen op Steilheten fra Todøla, strax
vi ved Sprang fra Sten til Sten kom saa nogenlunde tørskodde
over Skummet under os. — Solen stegte og vi svettede og Skræpperne
føltes endog tyngre nu end før, trods Vægten var mindre, og Pusten
blev tung og Læggene stive, men Helge bare klemte paa, han vilde vel
vise sig nu og prøve om den 10 Aar yngre Bykaren kunde holde Trop.
Slig Kjækkegang kan en ikke undvige iblandt, og jeg fandt mig i den
trods min større Vægt i Skræppen. Kommen henimod Toppen paa
Opstigningen snudde han sig og foreslog Hvil. Han havde skridtet
duglig paa strax fra Begyndelsen af, hvor han fik lidt Formon under
det han drog først over Elven og ikke gad vente til jeg var kommen
helskapenes over. Det tog paa den første Biten at krangle sig igjennem
Ulændet, før en svag Sti naaedes, der lidt efter lidt blev stærkere, men
svinagtig brat, og det varte og rak før jeg fik indhentet ham ved at
stake mig opover ved Kolbens Hjælp. - Nei, hvorfor det, svarte jeg
anpusten og rød og svet lig ham, naa er elet ikke langt igjen til Slæpa
og der skyter vi Pusten, og dermed drog jeg forbi ham og labbed med
digre Skridt indover Sletmarken, saa Kortbeina hans fik et hurtigere
Tempo end mine. Ikke før naaede vi Slæpa, før han foreslog Hvil og der
blev Hvi! og vel ogsaa Stop for videre Kjækkegang os imellem, men 10 Aar
har ikke saa lidet al sige, seiv om han til Stadighed er i Træning op og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
