Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Helge Stupa. 1907
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
ned de bratte Kleiver fra Næs og ind til Sætra si. I Los fik jeg saa
ledes ikke Anledning til at se ham, men om Ildvandet som Regel fører
Skryt med sig, vil jeg tro, at Elgelars og Tørrisdokken, ikke at lale
om alle de andre, der har traadt Losen sammen med Helge Stupa, har
havt sin fulde Hyre med at greie ham, om de i det hele tåget har
kunnet greie ham; thi ligesaa tørhar som Tørrisdokken er, ligesaa
bein mager og skindtør er Stupa, og Beina kan dem bruke begge to
tilgangs og Bælgen er første Klasses. Med slige Karer er det hugsamt
at færdes i Vildmarken, og den Prat, de kommer med, er alt andet end
aldagslig, det er som Extrakt af Jægerprat, som Skræppejagt er Extrakt
af al Jagt; thi under den Jagt bærer man lig Snilen Huset paa Ryggen
og slaar sig ned der, hvor det høver, enten under Tag eller under det
høie Hvælv, hvor Lutten stadig er ren og hvor man ikke let forsover
sig ved den slok nede Nying.
Det gik nogle Aar, hele tre, før jeg igjen kom sammen med Helge
Stupa paa Elgen, det var i Host.
«Sleip» havde Helge opgivet og den kom ned til mig for med en
Hvalp al forsøge sit sidste Aar heromkring et Par Dage. Del var ifjor.
Men da der ingen Dyr var paa Marken, drog jeg paa Kontoret igjen
og drev de sidste Dage i Enebak, og hvor Knut Berg hos Godseier
Gulbrandsen har et lidet men godt Felt, og gjorde en Afslikker ned til
Svindal. Helge var raakt ud for en Skarvehvalp og fik «Sleip» op
igjen med Paalæg om at lade den faa slutte sine Dage i Vildmarken.
Denne Gang var Stupa og jeg blevne enige om at tåge det mage
ligere og Johan Aure fungerede som Kløvhest, efterat først lidt Proviant
etc. iforveien var sendt op til Todalen. Vi drog samme Vei indover
som sidst; kom op i andres Udtag og såtte vor Lid til næste Dag
tængere inde.
Nu er det en Ting jeg ikke liker, og det er nåar to eller flere i
Følge, tre som vi her var, at gaa med Ladning i Børsa, men Helge
var det Uraad at faa overbevist det farlige heri. En kan saa let tabe
Dyr med ei tom Børse, var hans stadige Svar, nåar jeg tog fat i ham
for Mundingen hans, der snart vendte mod Johan, snart mod mig, og
Patronen kom aldrig ud, paa det vilde han ikke gi’ sig.
Det led ud paa Ettermiddagen og vi var igrund blit lige glae alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
