Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
det borgerlige Selskab, saa Alderdommen, naar den ei viide Jyitre
og fölge, var lom till Byrde, duede kun til at döe og begraves!
Det er imidlertid ingenlunde med bittre Fölelser, men med Glæde
og godt Haab, jeg giver denne Advarsel i en Ungdoms-Kreds, der
gjerne lyttede til Ord af de Ældste, som af de Yngste, naar de kun
vare i Nordens Aand, »om vi skäl Alle hylde; saa, hvis den
foragtedes og forskudés af de Gamle, maatte Ungdommen nödvendig tröste
sig med, at naar De fölge Aanden, er Fremtiden deres. Det
gjælder da kun om, at de li verk en af Utaalmodighed, af Smiger eller af
Alderdommens naturlige Skröbeligheder lade Dem forlede til at
mis-kjende Mennesker-Naturens Orden, hvorefter Folkelivet kan kan
blomstre og bære Frugt, naar Alderdommens rige Erfaring og rolige
Besindighed modes i Folkeaanden med Ungdommens Mod og Kraft,
saa tie Gamle og de Unge kan igrunden lige lidt undvære hinanden.
Hypr mi Menneske-Naturen kundgjör sine Lovey der maa jegselv
indrömme, der behöves hverken græske eller nordiske Myther til
Stadfæstelse^ men da Nordens Mythologi fra Ungdommen af har været,
hvad jeg kaldte min Sleipner, og er hvad somme Andre kalde min
gamle Kjephest, saa indser De let, at jeg umulig kan udtale mig for
Nordens Ungdom, uden at indföre en nordisk Mythe, om jeg end
vidste, man vilde sige,* jeg tråk den ind ved Haarene! Man sige
derfor hvad man vil, og saa gjör jeg, naar jeg her siger höit, at om
end alle Tydsklands Philosophcr lagde Hovederne sammen, hvad
dog vei maa kaldes umuligt, saa skulde de dog aldrig kunne optænke
et lykkeligere Billede paa den frie og offenlige Tale roed levende
Bost, end Nordens Aand har skabt i Gjallerhornet, som höres
over hundrede Mile og vækker alle Odins slumrende Kæmper; ikke
heller skulde de mere kort og fyndig kunne udtrykke den Sandhed,
at det frie og offenlige Ord kun da bliver frugtbart, folkeligt og klart
tilgavns, naar den minderige Alderdom og den haabefulde Ungdom
ere lige gode om det, end mythen gjör det ved at sige, at den gamle
Mimer og den unge Heimdal er Begge halvt om Gj all er ho met.
Hvilket Ord skulde da være bedre hört i denne Kreds end det
om Gjallerhornet og dets Eierma’iid, bedre hört i en Kreds, der
igrunden alt, som Gjallerhornet, strækker sig over Bölger og Bjerge,
mere end hundrede Mile, saa her behöves aabenbar de Gamles og de
Unges Ord kun ret at sammensmelte i Aanden for at væhke Nordens
slumrende Kæmper! I en saadan Kreds, hvor det alt begynder at skee
hvad vi længes efter, der er det en Lyst at spaae; thih vor Gamle og
Unge alt begynde at lytte til Fælles-Aand en hos hverandre, der er
det let at forudsige, a t Gjallerhornet, Aandens Kæmpelur i Norden,
vil snart igjen faae sin gamle Lyd og gjöre sin Virkning, ja, hvor
Ungdommen glöder ved de gamle Minder, der vil* om ikke för, saa
dog naar denne Ungdom ældes, Alderdommen o pilammes af
Ungdommens Haab, og da vaagne all« Aandens Kæmper ? da vil den frie og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>