Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - hvit ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvit
541
livälper
hviskning] hväsande, draka oc orrna hwislan Lg 3:
299. ib 457.
hvit ("ir. -ar), f.f [Äldre Dan. livid. Jfr Mnt.
witte] kvitten, ett slags silfvermynt, i allmh. det minsta
slaget af silfvermynt, span rog för fam hwita tha
monde gil RK 3: (sista forts.) 4592. spau korn iiij
hwither eller en skilling galtt ib 4593. ey mera an
vi [6] hwita stod hwarth pund ib 4602. föro tolff
mark swenska goda gamla huita B17/ 1: 279 (1482,
nyare afskr.). Lx mark dansko hwita BSH 4: 218
(1497). ib 266 (l50l). Jfr hviter pänninger under
liviter.
hvit, n. L.
hvit, n.r Jfr blyhvit.
hvite? m.f hvita (tf ett ägg), taglia arwi oc
hwi-tha aff äghit LB 5: 77. taka . . . aloo oc huita aff
äggit ib 1: 97.
liviter (hwiiter. hwiither LB 7: 79. hwyter.
hwitter: hwitte Iv 132S), adj. [Isl. hvitr] L. 1)
hvit. af hwite oc gröno färg hu SD 5: 563 (1346). aff hwit
fluel ib. suepto ii huito kiaþo Bu 25. krakan är ey
thy hwitaro at hon opta had har GO 490. herilla
godho the skina hwite Al 4590. bygt aff hwitom
marmorsten ST 417. aff silfwer reent ok hwiit ib 4639.
man saa ther marga brynio hwit RK 1: 1537. tho
swarta ko molkar the hwito miolk GO 758. af bwyt,
hwätebrödh LB 4 : 344. sion gik hwit RK 1:
1499-hwit oc skärt trampnöl LB 1: 96. huit wiin ib 97. thz
huita af eggit ib 7: 57. id 5: 77, 9: 115. GO 514. mz
hwitte hand vredh hon hans baak Id 1328. — hviter
pänninger, penning af silfver, si/fverpenning.
thrä-tighi marcher godha hwita päningha SD NS 1: 478
(1405). ib 314 (1404), 334 (1404) o. s. v. tw hundradha
march redho huita thydzscha päninga ib 2: 127 (1409).
gifwa . . . hwitau swenskan pänning fore ena ortugb,
hwitan thyskan pänning fore siäx pänninga swenska
FM 23 (1389, nyare afskr.). Jfr hvitpänilinger.
— hviter kal, hvitkdl. tettä er idher nyttokt oc ey
hwitan kaal LB 3:110. — hviter lüker, hvitlök. LB 5: 77,
7: 79. allium huither löker ib 6: 81. Jfr
hvit-löker. — hviter mäter, mjölkmat (och smör), fäste ...
löghirdagiu vm han vil vidh hwitan mat Bir 3 : 304.
ib 4: 14, 15. VKR 61. fasta vidh fiska oc hwitau
(0: mat) ib 62. Jfr hvitlliater. — hvit mynta,
grå mynta, mentha silvestris Lin. tak . . . huite
mynthe LB 8: 42. — ss tillnamn, jan hwiti SD
2: 231 (1297). gudirus hwite ib 418 (1304, nyare
afskr.). 2) hvithårig. thu skal opstanda mot
hwitom karle oc hedhra han MB 1: 367. mit hwita
huffwod ib 243. min hwita ålder (canos meos) ib
249. — Jfr snio liviter. — hvita löker (hwiita
lööker: -löök LB 7: 221), m. = hvitlüker. LB 7:
34, 201, 221. — hvita manadagher (huite mane-
dagher: -dagh Dit 1: 30 (1358, nyare afskr.)), m.
dagen efter hvita SUIlUOdagher. VNB 28. DD 1: 30 (1358,
nyare afskr.). — hvita sunnodagher
(-sönno-dager. hwite sunnadager), m. [Sv. dial.
hvit-söndag. Äldre Dan. hvidcsøndag. Mnt. witto sondach.
Jfr Isl. hvitasunnudagr] L. första söndagen i fastan.
manadagen näst hwite sunnadag thz var RK 1: (sfgn)
s. 186. torsdagin efter hwita sönnodag DD 1: 29 (1357,
nyare afskr.).
livitia? dammen skulle eyg hefftes . . . vthen löst
löpe cfftor huitiom theris som vidher torff SD 6: 39
(1348, gammal afskr.).
livitkliidder, adj. [Isl. hvitklæddr] hvitklädd. Pa
16. Lg 486.
livitleker, m. [Isl. hvitleikr] hvithet. Bir 3: 314,
4: 143, 156. MP 2: 22. Ber 28, 43.
hvitiilll, n. hvitrappning. hwitlimith war borthfallitli
JP 10.
hvitlöker (hwiit löök. hwyth löök LB 7:
59), m. [Äldre Dan. hvidløg] hvitlök. alleum, huitlök
GU 6. LB 3: 52, 67, 7: 59, 65, 149 o. s. v. vilder
hwiit löök, som manga kalla griis löök ii 242. ten
vilde hwitlök som man kallar greslök ib 254. Jfr
hviter löker ander liviter.
hvitlliater, m. [S». dial. hvitmat] mjölkmat, äta
fisk oc hwit mat VKR 62. ääta fiska oc hwit mat
ib. Jfr hviter mäter under liviter.
hvitmiiindher (hwiit-. huiithmeenadher),
p. adj. [Jfr Mnt. minie. Lat. minitim. Jfr ock
Mlat. miniaro, v.} hvitmenad. like . .. hwiit minadhom
(dealbatis) grafuom MP 1: 284. een stoor chrona af
trä huiithmcenat TK 270.
hvitna (-ar), v. [Isl. hvitna] hvitna, wm . . .
uäsa framniau hwitnar LB 3: 83.
hvitpänninger, m. Jfr liviter pänninger under
liviter. — hvitpänniuga suuima (huidh
pen-inga summa), f. penningsumma i silfver, thessa
for:do huidh peninga summor igen gifna SD NS 2:
101 (1409).
hvitskiu (hwiitskin), n. hvitt skinn, hermelin.
klädhe ... aff brwnt skarlakan ok vuder hwiitskin
Iv 205.
hvitskinande, adj. hvitglänsande. i hwit skinando
klädhom MP 2: 69.
hvit8krivadher, ;). adj. hvitmålad, hvitmenad. o
hwit skrifwath wäg KL 168.
hviva (-adher), v. [Äldre Dan. hvibe, hvive]
förse el. hölja med hvif. lägge hon strikith ellir
hwifujn oppa howdhet oc striko sik ellir hwifue sik
VKR 23. ib 50. (quinn)a scal hwiuadh j kirkiu ganga
Bil 309.
hviver (hwifw VKR 58. -ar), »»• [Sn. dial. hvif.
Fgutn. livifr. Äldre Dan. hvib, hviv] hvif, ett slags
qvinlig hufvudbonad, dok, hufvudkläde. nar thu läggir strik
älla hwiff (vittam seu velum) a thit hofwodh mz bulko
som haarit samanbindz Bir 2: 180. hoffuodh bouadhin
(för nunnorna) skal wara en hwiffwir (vitta) som skal
ganga kringom änuoth oc kinnonar, swa at änlitit eu
deel hüls oc äudana aff hwiffwenom skulu samauföghias
j nakkanom mz enne naal ib 4: 11. owir thän hwiffwen
skal lägg i as wilit ib. ib 20. KL 9, 10. VKR 23, 50,
58, 67. Bir 5 : 42, 53. göma . . . sina naala oc hwiffua
ib 46.
hviilma, v. L.
livälper (hwelper|: hwelp LB l: 96; hwelpa
MP 2: 59. hwalpir Bo ill; Bir 3: 436; -ane MP
2: 58; Su 362. -ar), m. [Isl. livelpr] hvalp,
hund-hvalp. LB 1: 96. jak är blindir vordhin swasom
hwalpir föddir j blindo letande modhirna baklot Bir
3: 436. som en hwalpir fa af sniolomcn ther fiöllo af
bordheno Bo 111. äta hwalpaue (catelli) af thöm smul-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
