Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 5–6 - Bredo Morgestierne: Unionsspörsmaalet fra norsk synspunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNIONSSPÖRGSMAALET FRA NORSK SYNSPUNKT.
lidt er en national Skam at vcere et politisk lidet Folk, <ler intet umiddel-
bart har at sige paa de diplomatiske Intrigespils Arena, sotn det i og for
sig er nogen sand LEre at vcere en politisk Stormagt. Her sammen-
blandes det kvantitative og det kvalitative i Forholdet. At v~re stor
eller liten, öve en omfattende eller liden eller ingen Indflydelse i de inter-
nationale Forbindelser, derpaa ·kornmer det visselig ikke an, men at va::re
raadig eller medraadig over sit eget eller ikke at vcere det, det er Spörgs-
maalet.
Og her kan intet cerekjcert Folk med udviklet Nationalfölelse s~aa
af, det norske ligesaa lidt som det svenske.
Orvar Svenske siger, at det er en haltende Paralel, naar rnan op-
for<lrer Svenskerne til at s~tte sig i Norm~ndenes Sted og tcenke sig,
hvorledes de vilde föle det, om Udenrigspolitikens Ledelse lagdes i
Norges Haand. Jeg kan ikke v~·re enig med 0. S. heri. Paralellen
forekon1mer mig tvertom meget treffende. Det kommer nemlig i denne
Henseende ikke an paa det ene Riges Overlegenhed i Folkemcengde lige-
ovenfor det andet. Eller vilde man i Sverige finde det mere tiltalende at
overgive Udenrigspolitiken til en U nionsfa:lle, der talte et Par Millioner
flere Indvaanere end Sverige? Jeg tror det ikke. Jeg mener derfor, det
ber er fuldt ud paa sit rette Sted at rette en varm Appel til alle sven-
ske Mcend, <ler vil ta:nke stort og cedelt og handle mod andre, som de
önsker handlet af andre mod dem selv, en Appel til dem om at over-
veie, on1 de ikke i Norma:ndenes Sted vilde föle og handle som disse
og kra:ve begge Rigers Ligeberettigelse og fulde Suvera:nitet anerkjendt
ogsaa med Hensyn til den Del af Statsanliggenderne, der i Sandhed ikke
er den mindst vigtige, men hvis heldige Ledelse kan blive afgjörende
for selve Statens Existence: U denrigspolitiken.
Det er neppe nödvendigt her at udvikle Grundene, hvorfor en Stat
ikke kan opgive nogen Del af sin Suvera:nitet (uden ialfald som Led-
staterne i en Forbundsstat til Gjengja:ld at opnaa Medudövelse af en
höiere Suvercenitet). Jeg skal indskrcenke mig til at bemcerke, at Iigesom
den moderne Statsret anerkjender en principiel Lighed mellem Stats-
borgerne, saaledes anerkjender Folkeretten en principiel Lighed mellem
suvera:ne Stater, de va:re store eller smaa. Og ligesom Personligheden
- naar den er kommet til den voxne Alder - forat kunne naa sin Be-
stemmelse maa v~re i Besiddelse af en principiel Handlefrihed og Selv-
bestemmelsesret med den deraf fölgende Ansvarsfölelse, saaledes kan
heller ikke en Nation finde sig i paa noget Punkt principielt at va:re ude-
lukket fra Bestemn1elses- eller Medbesten1melsesretten over sin egen
Skja:bne. Jeg siger Bestemmelses- eller Medbestemmelsretten. Thi som jeg
paa et andet Sted har havt Anledning til at udvikle, er det ingenlunde
min Mening, at den störst mulige Eneraadighed nödvendigvis maa vcere en
Stats Maal. Klogskab kan tilsige en Sammenslutning, et eller andet
statsretligt Societetsforhold, hvorigj ennem man forat opnaa noget större
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
