Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 5–6 - Bredo Morgestierne: Unionsspörsmaalet fra norsk synspunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNIONSSPÖRGSMAALET FRA NORSK SYNSPUNKT.
begrenser sin egen Handlefrihed. Og ber gjcelder det ganske vist, sotn
Orvar ·Svenske ’siger: »En stolthet, som härvid står i strid n1ed klokheten,
är nationell högfärd». Men dette gj~lder ikke, hvor Spörgsmaalet - for
• Nation eller for Individ - er orn at hcevde eller opgive de principielle
Personlighedskrav, hvad Juristen paa Privatrettens Felt kalder de »uaf-
hcendelige Rettigheder». Og dertil hörer for en suvercen Stat, at den·
kun trceder i Forhold til andre Stater paa Jcevnlighedens og den fulde
Gjensidigheds Grundlag, saaledes at den i en Statsforbindelse som den
svensk-norske ikke opgiver 1nere af sin egen Statsmyndighed, end den
vinder igjen i Med-Udövelse af Fcellesmyndigheden. Her maatte »Klog-
skaben» vige for endnu höiere Hensyn, hvis det ikke lykkeligvis var saa,
at H~vdelsen af egen Vcerdighed og af Retten til at vcerne om sine Inter-
esser altid vil falde sammen med den höieste Statsklogskabs Krav, me-
dens enhver Selvopgivelse, om den end i Öieblikket kunde tage sig op-
port_
un ud, i L~ngden vil straffe sig. _Jeg tager neppe Feil i, at man i
Sverige, hvor det gjaldt svensk Vcerdighed, svensk Ret og svenske Inter-
esser, vilde tcenke og handle ud fra disse Grundscetninger. Kan man
saa fortzenke os Normcend i, at vi gj ör det?
Naar man först saa langt, at dette almindelig forstaaes i Sverige~
og at alle höisindede og rettcenkende svenske M~nd erkjender, at det
ikke i Lcengden gaar an at bygge en Forening som den svensk-norske
paa nogen anden Grundvold end en gjennemfört Lighed i Rettigheder,
saa ncerer jeg ingen Frygt for, at der skulde vise sig uovervindelige
Vanskeligheder for denne Ligheds Gjennemförelse ogsaa paa Udenrigs-
politikens Omraade.
Der tales undertiden . i Sverige - Orvar Svenske hentyder ogsaa
dertil - orn at der for Tiden ~estaar en Ulighed i den gjensidige For-
svarspligt, en Ulighed hvis Oph~velse maatte vcere en Betingelse for
Gjennemförelse af lige Rettigheder med Hensyn til Udenrigsstyrelsen.
Dette forekommer mig at bero paa en Misforstaaelse. Den uheldige og
alene i de sceregne historiske F orholde i I 8r4 begrundede Bestemmelse
i den norske Grundlovs § 25, om at Landvcernet ikke maa benyttes
udenfor Landets Grcenser, skulde jeg visselig gjerne vcere med paa at
stryge af vor Grundlov, hvad Dag det skulde vcere. Men det kan ikke
erkjendes, at den har det ringeste med Rigernes gjensidige Forsvars-
pligt at bestille. I den Udstr~kning., hvori en saadan gjensidig Forsvars-
pligt virkelig existerer, vil den gaa forud for enhver Besternmelse i det
enkelte Riges Grundlove eller Love. Der kunde tale ikke lidet for, at
det ligger i Unionens Natur, at hvert af Rigerne er forpligtet til, hvis
det maate vcere nödvendigt, at bidrage med alle sine Stridskr~fter til
det fcelles F orsvar. Kommer man til dette Resultat, vilde i paakom-
mende Tilf~lde en norsk Krigsminister eller Höistkommanderende trygt
kunne scette sig ud over Grundlovens § 25. Men de bedste Grunde taler
visselig for den Meningi at, i Mangel af ncermere Regler herom, den i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
