Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 5–6 - Bredo Morgestierne: Unionsspörsmaalet fra norsk synspunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNIONSSPÖRGSMAALE T FRA NORSK SYNSPUNKT.
U ilionen liggende gjensidige Forsvarspligt er af et saa ubestemt Omfang.,
at det maa staa i det enkelte Riges Magt enten ved en Bestemmelse en-
gang for alle eller ved Dispositioner heregnede paa det foreliggende
Tilfcelde at tilbageholde en Del af sine Stridskrcefter i Lokalforsvarets
Tjeneste. Det er dette Norge har troet at burde gjöre, og intet hindrer
Sverige at gjöre nöiagtigt det samme. H vis det virkelig var saa, at der
paahvilede Sverige strengere unionelle Forpligtelser med Hensyn til det
gjensidige eller fcelles Forsvar, end der paahviler Norge., vilde jo Konse-
kventsen vcere, at Sverige skulde vcere uberettiget til uden Norges Sam-
tykke at trceffe en Bestemmelse svarende til den ncevnte i Grundlovens
§ 2 5 eller til under et fientligt Anfald paa Norge at til bageholde i Sverige
et Lokalvcern af samme Styrke som det norske Landvcern. Men noget
saadant har vist aldrig nogen ment. Tvertom vil vist enhver milit~r
sagkyndig fortcelle os, at der under Krig aldrig kunde blive Tale om
helt at blotte enten Sverige eller Norge for Stridskrcefter.
Det forekommer mig derfor., at al denne Tale om den norske »Land-
vcernsparagraf» - hvor den ikke ligefrem danner et Paaskud for at ncegte
at indrömme berettigede Krav fra norsk Side - ialfald danner et Sagen
uvedkommende og praktisk lidet betydningsfuldt Moment, der blot tjener
til at forplumre Diskussionen om det store og vce?entlige.
Dette store og vcesentlige er - derom kan der neppe herske Tvivl
- en Fcellesorganisation af Udenrigsministerembedet med Adgang saavel
for Normcend som for Svensker.
Orvar Svenske mener, at en saadan Ja:vnlighed ikke skulde vcere
»tänkbar utan ett gemensamt unionsparlament». Og han tcenker sig dette
Unionsparlament sammensat paa en Maade, der kom til at danne et Ud-
tt:yk for, at begge Riger paa dette Omraade var gaaet op i en höiere
Enhed. Rigerne skulde nemlig ikke som f. Ex. Österrige og Ungarn i
sine Fcelles-Delegationer optra:de som to suvera:ne og som saadanne
ligestillende Stater hver repra:senteret ved et lige stort Antal Repra:sen-
tanter; men Antallet af Reprcesentanter i U nionsparlamentet skulde som
f. Ex. i den tyske Rigsdag bestemmes efter Folkemcengden. Jeg antager
de fleste vil va:re enige· i., at dette er en Fremtids-Fantasi, som aldrig vil
blive engang forsögt fört over i Virkelighedens Verden. Den praktiske
Statsmand findes ikke., som for Alvar vilde foreslaa noget saadant. Og
det er ikke blot i Norge man som en Mand vilde n1odsa:tte sig Om.
dannelsen af den nuva:rende Statsforbindelse mellen1 de suvercene Stater
Sverige og Norge til en svensk-norsk Forbundsstat. Jeg föler mig tem-
melig sikker paa, at der heller ikke i Sverige vilde kunne opnaaes Flertal
derfor, selv om Norge var villigt. Sa:rlig antager jeg ikke den svenske
Riksdag vilde föle nogen stcerk Trang til at afgive vcesentlige Dele af
sine Rettigheder til et saadant Unionsparlament.
Hvad enten man holder paa Ja:vnlighed i Udenrigsstyrelsen kom-
bineret med Unionsparlament eller forkaster en saadan Ja:vnlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
