Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 8 - Bredo Morgestierne: Svar til en kjölig svensk Unionsven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVAR TIL ;r,N KJÖLIG SVENSK UNIONSVEN.
F ordomsfrihed og det I–Iöisind, som forstaar at sa:tte sig ind i andres
Tankegang og ikke bebreider andre, at de handler, som man selv i deres
Sted vilde handle.
Fra svensk Side stiller Spörgsmaalet sig saa: har Unionen noget
Vcerd., hvis Sverige maa opgive sin Overledelse (Prof. I-I. betegner det
endog son1 Eneledelse) af Udenrigspolitiken og finde sig i en F~llesud-
övelse af Myndigheden paa dette Felt omtrent som i Österrige-Ungarn?
Dette er jo ligefren1 et Spörgsmaal om, hvad svenske Interesser tilsiger,
intet andet. Det er en ganske unödig Gjerning af Prof. H. at polemisere
mod den Mening> at Sverige, det va:re sig af Ȋdelmod>> eller af nogen
som helst anden Grund skulde gjöre Ofre for ·unionen i Strid 1ned sven-
ske Interesser. Nogen saadan Mening har., mig bekjendt, aldrig v~ret
udtalt, og ihvertfald ved jeg mig selv fuldstcendig fri for den. Spörgs-
maal<:!t er ikke om af Hensyn til Unionen at tilsidesa:tte svenske Inter-
esser; men Spörgsmaalet er, hvilke svenske Interesser er de störste, en-
ten de som knytter sig til Unionens Bevare1se, ~ller de der knytter sig
til Bevarelsen af status q u o med I-Iensyn til Ordningen af U denrigs-
styrelsen.
Dette er jo et svensk Spörgsmaal, son1 jeg vilde savne Opfordring
til at udtale mig om, hvis det ikke just var den af mig antydede Ord-
ning af l!denrigsstyrelsen, som af Prof. H. angribes som i saa höi Grad
uforenelig med svenske Interesser, og hvortil han knytter de til mig
rettede Spörgsmaal.
Jeg skal derfor tillade mig i störste Korthed at gaa ind ogsaa paa
denne Side af Sagen.
Som det ligger i det allerede anförte, er det ligeoverfor de ~nionelle
Ordninger af Udenrigsstyrelsenj hvorom der kunde va:re Tale, ikke nok
at paavise, at en saadan Ordning vilde v~re mindre fordelagtig for Sve-
rige end den nu bestaaende, eller at en saadan Ordning i og for sig var
behefted med Mangler eller kunde lede til en eller anden Vanskelighed
eller Ulempe. At Indvendinger af denne Art vil kunne rettes mod en
hvilken som helst unionel Organisation af U denrigsstyrelsen, er paa For-
haand klart nok. Saal~nge man kunde faa N orma:ndene til at finde sig
i, at den f~lles U denrigsminister var udelukkende svensk Embedsmand,
alene Medlem af det svenske Statsraad og alene ansvarlig for svenske
Statsmyndigheder, var jo dette baade det for Sverige bekvemmeste og
indeholdt de i og for sig - bortseet fra norske Interesser - enkleste
og fuldkomneste konstitutionelle Garantier. Jeg er meget fjernt fra at
vcere blind for de Betcenkeligheder~ sorn fra svensk Side – ikke mindst
under de nuva:rende politiske Forholde i Norge - kan reises mod at
give den norske Regjering og det norske Storthing Medindflydelse paa
U denrigspolitiken. Og om jeg end ingenlunde, saaledes som Prof. H.
refererer, har foreslaaet en fa:lles U denrigsminister »utan bestän1da kon-
stitutionella garantier», er det dog visselig saa, at det konstitutionelle An-
svar ikke kan funktionere saa enkeit og effektivt, hvor to skal va:re
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
