Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit Den hele Forfatter-Virksomhed opfattet, og under dette Synspunkt, at Forfatteren er religieus Forfatter - Capitel I - A. Den æsthetiske Produktivitet. Hvorfor der begyndtes med aesthetisk Produktivitet, eller hvad denne Produktivitet har at betyde totalt forstaaet - § 5. At hele den æsthetiske Produktivitet seet i Produktivitetens Totalitet er et Bedrag, dog forstaaet paa en egen Maade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forudsætning er urigtig, har jeg viist i det Foregaaende, hvor det
godtgjordes, at der fra Begyndelsen vare med mit Navn
forsynede Mærker ude, som samtidigen med den pseudonyme
Produktivitet telegrapherede i Retning af det Religieuse.
Men fra den hele Forfatter-Virksomheds totale
Synspunkt er den æsthetiske Produktivitet et Bedrag, og heri
„Pseudonymitetens“ dybere Betydning. Dog et Bedrag, det
er jo noget stygt Noget. Hertil vilde jeg svare: man lade
sig ikke bedrage af det Ord „Bedrag“. Man kan bedrage et
Menneske for det Sande, og man kan, for at erindre om
gamle Socrates, bedrage et Menneske ind i det Sande. Ja,
egentligen kan man kun ene paa denne Maade bringe et
Menneske, der er i en Indbildning, ind i det Sande, ved at
bedrage ham. Den, som er af anden Mening, forraader
derved, at han ikke just er synderlig Dialektiker, hvilket dog
netop gjøres fornødent for at operere saaledes. Der er
nemlig en stor, det er, den dialektiske eller det Dialektiskes,
Forskjel mellem disse to Forhold: En, der er uvidende og
skal bibringes en Viden, saa han altsaa er som det tomme
Kar, der skal fyldes, eller som det rene Blad, der skal skrives
paa — og Een, der er i en Indbildning, hvilken først skal
tages bort; saaledes er der ogsaa Forskjel mellem at skrive
paa et reent Stykke Papir — og ved Hjælp af ædsende
Midler at bringe en Skrift frem, som skjuler sig under en
anden Skrift. Antaget nu, at En er i en Indbildning, og
altsaa rigtigt forstaaet Meddelelsens Første er at tage
Indbildningen bort, — naar jeg da ikke begynder med at
bedrage, saa begynder jeg altsaa med ligefrem Meddelelse.
Men ligefrem Meddelelse forudsætter, at Modtageren
betræffende er Alt i sin Orden til at kunne modtage; men her er
dette just ikke Tilfældet, her er jo en Indbildning til Hinder.
Det vil sige, her maa først et ædsende Middel bruges; men
dette Ædsende er det Negative, men det Negative i Forhold
til at meddele er ganske nøiagtigt det at bedrage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
