Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vinternat, og hvordan solen da opfører sig under sit omløp o. s. v.
Umiddelbart efter det kommer så beskrivelsen av Skridfinnene, som
har et dyrisk levevis, og ikke lever av avgrøde, men av vilde dyrs
kjøt o. s. v., med en tilsætning om sumpfugle-egg hos Jordanes
(kanske tat fra Mela), mens Prokop har en utførligere beskrivelse av
deres levevis, som minder noget om Tacitus. Tilslut følger en
omtale av de germanske folk i Thule eller Scandza; men mens Prokop
omtaler deres gudetro og menneskeofringer, og bare nævner navnet
på den talrigste stamme, Gauterne, så har Jordanes væsentlig en
op-ramsing av navne.
Selv om således måten at behandle stoffet på er meget
forskjellig i de to verker, så stemmer rækkefølgen, hvorefter stoffet er
ordnet, og tildels også indholdet hos begge, så fuldstændig overens,
at der må være en historisk sammenhæng, og det ligger sikkerlig,
gjennem flere eller færre mellemmænd, en fælles literær kilde til
grund for begge skildringer. En kunde tænke på den ukjendte
Ablabius, eller kanske den ukjendte gotiske lærde Aithanarit,
som Ravenna-geografen nævner i forbindelse med sin omtale av
Skridfinnene, hvis han da ikke har levet senere end Prokop.
Påfaldende er det også at stykket om Thule hos Prokop nærmest
gjør indtryk av at være stukket ind mitt i hans fortælling om
Erulerne, uten at ha nogen nøiere sammenhæng med denne, og det
kan derfor væsentlig være tat fra en tidligere forfatter, kanske med
forandringer og tilføielser av Prokop selv; men han har det i det
hele ikke med at oplyse om sine kilder.
Prokops skildring av Erulerne er av stor interesse. Det er et Eruler er
merkelig træk i verdenshistorien, at det med visse mellemrum like Nordboer.
fra tidlige tider, optræder omflakkende krigerfolk i Europa, som
kommer fra det ukjendte nord, sætter for en stund verden i skræk,
og så igjen forsvinder. Et slikt nordisk folk var kanske, som nævnt,
Kimmerierne, som i det 8. århundrede f. Kr. gjorde indfald i
Lilleasien. Seks århundreder senere, i 2. århundrede f. Kr.,
gjennem-vandret skarer av Kimbrer og Teutoner fra norden Europa, og
trængte mot Rom, til de blev slåt av Marius, og forsvandt
efterhånden. Nye 500 år derefter, i 3. til 5. århundrede e. Kr., optræder
Erulerne, og efter at de forsvinder, kommer Sakser og Daner, og så
Normanner. Vi kan kanske, til en viss grad ialfald, tænke os at
folkeslagene som har dannet disse urolige og eventyrlystne skarer, har
tildels været de samme, men at det er navnene som har skiftet. Foruten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
