Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
overfor Afrika, mitt i det Atlantiske Ocean, som frugtbart og
fjeld-rikt, men også flatt for en stor del. (Vinland hadde også fjeld
og lave strækninger.) Det indbyder til fornøielser og nydelser1.
Fjeldlandet har tætte skoger, og alskens frugtbare trær, og mange
bækker; der er ypperlig jagt med vildt av alt slag, små og store
dyr, og sjøen er fuld av fisk (netop som Vinland). Desuten er
luften ytterst mild (som i Vinland), og der er megen frugt hele
året rundt o. s. v. Landet var ikke kjendt i tidligere tider, men
nogen Føniker på reise langs Afrika blev overfaldt av storm, drev
mange dager omkring i havet’ indtil de kom dit (liksom Leiv).
Det sies om Vinland, i Eirik’s saga, at “der faldt slet ingen sne,
og fæet gik ute (om vinteren) selvfødd,” og i Flateyjarbök heter
det at “der kom ingen frost om vinteren, og græsset visnet lite.”
Det er altså rene umuligheter. Allerede i Odysséen [IV, 566] står
det om de Elysiske Marker i vest ved jordens grænser:
“Der er ei fykende sne, eller bitende frost, eller regnskyl, —
‘Neil men fra dag til dag en frisk, mildt viftende vestvind
‘Later Okeanos lufte til kjøling for menneskens sønner.” —
Hos de tidlige kulturfolk i Babylon og Egypten synes dette
lykkelige land at ha ligget mot solens opgang; men forestillingene
er stadig de samme. Et gammel-egyptisk sagn har Aalu eller Hotep
(= matsted, spiseegn), som er salighetens og lykkens sted, fjernt i
øst, hvor lyset overvinder mørket.
“Om den skjønhet som hviler over denne livsens egn vidner både tekster og
‘billeder, det var et Paradis så herlig som bare tænkes kunde, “den store guds
for-‘rådssted;” hvor “kornet vokser syv alen høit.” Det var et land med evigt liv; der
‘får efter de ældste egyptiske tekster lysguden, og med ham de avdøde, kraft til at
‘fornye sig og opstå av døden.”* *
Det er med samme farver at Odysséen skildrer flere lykkelige
lande og øer, som: nymfen Kalypso’s skjønne ø Ogygia fjernt i
havet mot vest; endvidere “Scherias yndige øland” [VII, 79 fl.], hvor
Faiakerne, “et folk så saligt som guder,” bor “fjernt i havets de
plaskende ‘bølger,” hvor den milde vestenvind stadig, både vinter
og sommer, driver frugttrærne og vinrankene til at blomstre og
bære frugt, og hvor alle slags urter gror året rundt (merk likheten
med Isidor’s skildring). Der omtales også den lykkelige ø Syria,
fjernt i havet i vest [XV, 402],
1 Jfr. Karlsevne’s folk som da de kom, dvælte en halv månet og moret sig.
* W. Brede Kristensen; Een of twe boomen in net Paradijsverhaal. Theologisch
Tijdschrifi, 1908, s. 218.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
