Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
“nord for Ortygia hen mot det strøk, hvor solen sig hverver;
‘rik på okser og får, og med vin og hvete bevokset”
hvor folkene lever uten nød og sygdom. Det er de samme
forestillinger som senere er gåt over i Hyperboreer-sagnet (jfr. ss. 12 ff.)1.
Det er naturlig at hos Grækerne kom vinen og vinranken til at bli
fremtrædende træk i disse skildringer. I efter-Homerisk tid skildres
de “Saliges Øer” (Maxdpcov vtjcoi) i havet i vest av Hesiod (senere
også av Pindar)
“der bor de sorgfrit på de Saliges Øer, ved den dypt flytende Okeanos, de
lykkedige helter, som jorden gir honningsøte frugter tre ganger om året.”
Det er disse forestillinger — kanske oprindelig stammende fra
østerland — som har utviklet sig til Insul ae Fortunatae.
Disse øer skildres av mange forfattere i den senere oldtid.
Plinius sier [Nat. hist. VI, 32 (37)] at efter nogen forfattere ligger
vest for Afrika
“de Lykkelige Øer og flere andre, hvis tal og avstand Sebosus likeledes angir.
‘Efter ham er øen Junonia’s avstand fra Gades 750,000 skritt; like langt er det fra
‘denne ø mot vest til Pluvialia og Capraria. På Pluvialia skal det ikke være andet
‘vand, end det regnet bringer. 250,000 skritt fra den mot sydvest, og overfor den
‘venstre side av Mauritania [Marokko] ligger de Lykkelige Øer, hvorav den ene heter
‘Invallis, på grund av sin ophøiede form, den anden Planaria på grund av sin flathet.
‘Invallis har et omfang av 300,000 skritt, og trærne på den skal naa en høide av 140 fot.”
Men som vanlig roter Plinius kritikløst sammen meddelelser fra
forskjellige kilder, og han tilføier her oplysninger som den
afrikanske konge Juba hadde indhentet om de Lykkelige Øer. De
skulde efter dem være seks: Ombrios, to øer Junonia, desuten
Capraria, Nivaria, og Canaria, kaldt så fra de mange store hunder
der, hvorav det blev bragt Juba to. Solinus nævner på et sted
[c. 23, 10] at der er tre Fortunatae Insulae, men har på et andet
sted [c. 56] Juba’s meddelelser hos Plinius. At disse øer er blit
stedbundet vest for Afrika skyldes sikkerlig Fønikernes og
Kartagernes kjendskap til de Kanariske Øer, hvor også Ptolemaios lægger
dem (se ovenfor s. 89). Strabo [I, 3] mener at de Saliges Øer lå
vest for den ytterste del av Maurusia (Marokko), i det strøk hvor
Maurusia’s og Iberia’s ender løper sammen. Deres navn viser at
de ligger nær de hellige strøk (d. e. de Elysiske Marker).
I sin livsskildring av den fremragende romerske feltherre
Ser-TORIUS (Spaniens “imperator” i flere år, og død 72 f. Kr.), omtaler
1 Det er i denne forbindelse av mindre interesse hvorvidt disse Odysséen’s ønavne
oprindelig har været forbundet med øer i Middelhavet [jfr. V. Bérard, 1902, I] eller
ikke; i digtets skildring er de ialfald blit helt mytiske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
