Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PLUTARKH også de Saliges Øer. Det heter at Sertorius, da han
landflygtig landet paa Spaniens sydvest-kyst (Andalusien),
“fandt der nogen sjømænd nylig kommet fra de Atlantiske Øer. Disse er to i tal,
‘adskilt bare ved et smalt stræde, og de er 10,000 stadier (1000 kvartmil) fra den
afri-‘kanske kyst. De kaldes de Saliges Øer. Regn falder der sjelden, og naar den gjør det
‘falder den med måte; men de har vanligvis milde vinde, som sprer så rikelig dugg,
‘at jordbunden ikke bare er god for såning og plantning, men frembringer av sig selv
‘den mest utmerkede frugt, og i slik overflod, at indbyggerne har ikke andet at gjøre
‘end at hengi sig til nydelsen av hvilen. Luften er altid liflig og sund, ved
årstidernes gode temperatur og deres umerkelige overgang i hverandre.Så at det
‘er almindelig antat, endog blandt barbarerne, at dette er de Elysiske Marker, og
op-‘holdsstedene for de salige, som Homer har skildret med alt poesiens trylleri. Da
‘Sertorius hørte om disse undere, fik han en sterk lyst til at slå sig ned på disse
‘øer, hvor han kunde leve i fuldstændig ro og fjernt fra tyraniets og krigens onder.’’
Men denne merkelige mand fik nye krigerske foretagender at
tænke på, så han kom ikke dit. Efter de opbevarte fragmenter av
Sallust’s Historier1 ser det ogsaa ut som at Sertorius ikke kom til
disse øer, men bare ønsket at reise dit. I fragment 102 heter det:
“Det fortælles at han foretok en flugt langt ut i oceanet”, og Maurenbrecher
lægger til at en scholie til Horats [Epod. 16, 42] sier: “Oceanet, hvori er Insulae
‘Fortunatae, til hvilke Sallust i sine Historier sier at Sertorius da han var overvundet
‘vilde dra . . .”
Men hos L. Annæus Florus, som levde under keiser Hadrian
(117—138 e. Kr.), heter det [III, 22]2:
“Landflygtig og omvankende på grund av forvisningen, fyldte denne mand [d. e.
‘Sertorius] av de største men ulykkesvangre egenskaper, have og lande med sine
‘uheld; snart i Afrika, snart på de Baleariske Øer søkte han lykken, blev sendt ut i
‘oceanet, trængte frem til de Lykkelige Øer; endelig reiste han Spanien til kamp.”
Det ser følgelig ut som at på Florus’s tid hadde det dannet sig
den forestilling at Sertorius virkelig hadde søkt og fundet disse øer;
som vel forøvrig, ialfald delvis, tænktes at være de samme som dem
Kartageren Hanno skulde ha fundet paa vestkysten av Afrika
omkr. 500 f. Kr.
Av megen interesse er den skildring som Horats gir i sine
Epoder [XVI, 39 ff.], av de Lykkelige Øer i oceanet, men uten
uttrykkelig at nævne dem med navn. Han opfordrer Romer-folket,
som led under borgerkrigene, til at forlate Italiens kyst (den
Etruskiske kyst) og dra bort fra al elendigheten. Lord LYTTON3 har git
følgende metriske oversættelse av digtet:
1 C. Sallusti Crispi Historiarum Reliquiae. Ed. Bertoldus Maurenbrecher,
Lipsiae, 1891, ss. 43 f.
4 L. Annæus Florus, Epitome rerum Romanum, ex editione J. Fr. Fischeri,
Londini, 1822. Bd. I, ss. 278 f.
8 Lytton: The Odes and Epodes of Horace. London, 1869.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
