Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
på troll og vetter, og også på de irske legenders eremitter som var
sterkt hårklædte. At denne mand, med de to kvinder som kom
unda, ‘-sakk ned i jorden” er allerede nævnt som et underjordisk
træk. At Skrælingene i Markland ikke hadde hus, men bodde i
hellerer eller huler, høres ikke mer sandsynlig; hvis ikke det også
helst er et træk fra de underjordiske vetter, så kan det stamme fra
eremittene i de irske legender. I en hule bodde således den hellige
Paulus [Schrøder, 1871, s. 32], som var dækket av snehvitt hår og
skjæg (jfr. den skjæggede Skræling), og som Brandan traf på en ø
en stund før han nådde Terra Repromissionis (jfr. at Markland lå
et stykke nord for Vinland). Sagnet om Hvitramanna-land stammer
fra Irland og har selvfølgelig ingenting med Skrælinge-gutter at
gjøre. Storm mente vistnok at de kunde ha fortalt om et stort
land (Kanada eller New Brunsvick) med folk i vest, som så senere
er gjort til det irske sagnland; men også det er lite trolig. Navnene
de hadde meddelt, er åbenbart like upålitlige: de kan være senere
dannelser, hvorfra en ikke kan slutte nogetsomhelst om
Skræ-lingenes sprog, således som tidligere forskere har villet gjøre1. De to
kongenavne Avalldamon og Avalldidida (el. Valldidida), som
tillægges dem, kan tænkes at ha sammenhæng med navnet tvaldr
eller tvaldi. Han var av alveæt, var far til Idun, som vogtet de
foryngende epler, og hans sønner, Ivalda synir, var de alver som
laget håret til Sif, spydet Gungner til Odin, og Skiöblaönir til Frey.
Hos Beda heter han Hewald, og i den angelsaksiske oversættelse
Heåvold*. Navnet Vætilldi (nom. Vætilldr?) på Skrællinge-guttenes
mor minder om norrøne navne; det kunde være en forbindelse av
vætr eller vættr (vette, jfr. nyn. vætt, kvindelig vette) og -hildr (acc.
dativ -hildi); ordformen skrives også i nogen håndskrifter Vætthildi,
Vetthildi, Vethildi, Veinhildi._____________________________________________
1 W. Thalbitzer’s forsøk [1905, ss. 190 ff.] på at forklare ordene ikke som
oprindelige navne, men som tilfældige misforståtte Eskimo-sætninger, som skulde ha
holdt sig næsten uforandret på folkemund i over 250 år, forekommer ikke sandsynlig.
2 Moltke Moe har gjort mig opmerksom på muligheten av sammenhæg mellem
Avalldamon og det valisiske sagn om øen Avallon (epleøen, jfr. ss. 276, 286), hvor
feen Morgana fører kong Arthur hen. Det er også tænkelig at det kan ha
sammenhæng med dæmon og vald (= vælde, magt). Den ovenfor fremsatte mulighet synes
imidlertid at ligge nærmere.
At Skrælingene i Markland hadde konger passer selvfølgelig hverken på
Indianere eller Eskimoer, som ikke hadde mer konger end Grønlændingene og Islændingene
selv. Derimot stemmer det netop med alver og vetter. Ekebergkongen og andre
bergkonger er vel kjendt i Norge. Alvene på Island hadde cn konge som stod under
alvenes overkonge i Norge. Sidfolket i Irland, pygmæer og vetter i andre lande (som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
