Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det kan være uttrykket piratae, som kunde brukes både om
en almindelig sjørøver, og om en kaper eller fribytter, som har
forledet Olaus Magnus til at utforme denne røverhistorie. Allerede
det at han, både på sit kart fra 1539 og i sit verk fra 1555, gjør
Hvitserk, som jo var på Grønland, til en klippeø ute i sjøen mellem
Grønland og Island hvor ingen ø findes, er skikket til at rokke troen
på denne underlige beretnings pålitlighet. Hans uforståelige historie
om det der lagede kompas, gjør det ikke bedre. G. STORM [1886,
s. 395], mente den kunde være kommet istand på den vis at Olaus
Magnus, som ikke var nogen stor sjømand eller geograf, har på et
kompaskart læst en notis om Pining’s Grønlandsreise, og har i
nærheten derav set navnet Hvitserk og en kompasrose ute i sjøen; og
uten at forstå dennes virkelige betydning har han så laget den til
en ø, og git den sin forklaring. Bjørnbo og Petersen [1909, ss.
250,251] har vistnok fremholdt at noget lignende fortælles om Nordkap
av Sivert Grubbe, som fulgte Kristian IV på hans Finmarks-reise,
og som skriver i sin dagbok (på latin) 12 mai 1599: “Vi seilte forbi
‘Nordkappen. På toppen av dette fjeld er et kompas indhugget i
‘klippen.” Men da de “seilte forbi” kan ikke Grubbe ha været oppe
og set dette kompas; det kan derfor tænkes at en lignende feiltagelse
ligger til grund for denne usandsynlige meddelelse; nogen værdi for
sjøfarende kunde et slikt kompas vanskelig få. Men uanset Olaus
Magnus’s fantastiske historie kan Pining og Pothorst virkelig ha
været på Grønland. Den første må være den norske adelsmand
Didrik Pining, som sammen med Pothorst (“Pytchehorsius”) under
Christiern I.’s senere år skal ha utmerket sig “ikke mindre som
kyndige sjømænd end som makeløse fribyttere” (piratae). Han blev
meget anvendt av Christiern I og kong Hans, mot Englænderne og
tildels mot Hanseatene, og er nævnt i flere historiske kilder1. Han
synes også at ha leilighetsvis utstrakt sin virksomhet til Spaniere,
Portugisere, og Hollændere, for omkr. 1484 borttok han, under den
engelske kyst eller ved Bretagne og i den Spanske Sjø, tre spanske
eller portugisiske skibe og bragte dem til kongen i Kjøbenbavn. I
et forlik som sluttedes mellem kong Hans og Hollænderne i 1490
heter det uttrykkelig at Didrik Pinning og en Busch kom til at stå
utenfor dette forlik. Didrik Pining omtales som høvding over Island,
1 Jfr. L. Daae, 1882. Foruten de av Daae nævnte kilder se også Scriptores serum
Danicarum II, 563, hvor “Puthorse” nævnes som “pirata Danicus” sammen med
“Pynning”. Jfr. også Grønl. hist. Mind. III, ss. 473 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
