Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Mikhow) i det 16. årh. bruker det norske navn rosmar. Dertil
kommer at det russiske ord morsj for hvalross er åbenbart samme ord
som lappisk morssa (kvænsk mursu), og kan oprindelig være samme
ord som rosmar (rosmhvalr). Det er jo nemlig påfaldende at det
er samme bokstaver i morsj eller morééa som i rosm(hvalr), eller
i rosmar; der er bare en ombytning av konsonantene, som ofte
påtræffes ved låneord i forskjellige sprog.
Jeg spurte docent Konrad Nielsen hvad han mente om dette, og om han kunde
tænke sig nogen finsk-ugrisk oprindelse for ordet eller om noget, lignende ord var kjendt
f. eks. fra samojedisk? Han finder at min antagelse kan “ha ganske gode grunde
‘for sig.”1 Han har i Helsingfors talt med prof. Setälä om det, og denne mener at
hvis ordet er lånt fra kvænsk til russisk, så er det intet i veien for en sammenhæng
med det nordiske rosm(hvalr). — dette sidste måtte da naturligvis være det primære.
Lignende metateser findes også i andre nordiske lånord i kvænsk. Konrad Nielsen
mener at “det lappiske ord er temmelig sikkert lånt fra finsk, så fra det hold støter
‘tanken om nordisk oprindelse ikke på nogen vanskelighet..” Og hvad den mulige
russiske oprindelse av ordet angår har han talt med slavisten prof. Mikkola, som
meddeler at det russiske ord i folkesproget bare findes i de aller nordligste dialekter,
og der er intet tilknytningspunkt i andre slaviske sprog, så han anser det for
sandsynlig, at det ikke er et oprindelig slavisk ord. Nogen finsk-ugrisk etymologi for
ordet kan, ifølge Konrad Nielsen, ikke opstilles. “Fra samojedisk, sier han, kjendes
‘navn på hvalrossen bare for Jura-samojediskens vedkommende (det vestligste
samojed-‘sprog): t’ewot’e, tiut’ei. Dette har jeg sammenstillet med lappiske sælnavn dævok —
‘davak — dævkka. Heri ser jeg bevis for at Lapperne (motsat Wiklund’s opfatning)
‘har kjendt Ishavet med dets dyreverden, før de kom til Skandinavien”. Han gjør
mig desuten opmerksom på at “det finske [kvænske] norsu (i ældre sprog også nursa)
‘“elefant” synes at hænge sammen med mursu, hvad der jo let lader sig forklare ut
‘fra den analoge anvendelse av hvalrosstand og elfenben.”
Prof. Olaf Broch finder også min antagelse sandsynlig, og har forelagt spørsmålet
om etymologien av det russiske morsj, for prof. Berneker, som vel tør ansees for den første
autoritet i spørsmål av denne art. Han svarer at en “vild” etymolog kunde sætte ordet
i forbindelse med en ordrække i slaviske sprog som uttrykker forskjellige bevægelser;
men det så bestemt lokaliserte russiske ord må vel sikkert stamme fra nordfinsk
sprogområde. Om nu kvænsk mursu, lappisk morssa, morsa kan føres til en metatese av
gammel-nordisk rosm-hvalr, dansk rosmer o. s. v. formår Berneker ikke at bedømme.
“Men ved lån forekommer jo al slags besynderligheter, og det går ikke efter regelen.”
Sammenholdes disse forskjellige uttalelser fra så fremragende * III,
1 Han gjør mig opmerksom på to avhandlinger av prof. Sophus Bugge [i Romania
III, 1874, s. 157, og IV, 1875, s. 363], hvori etymologien av det franske ord morse
omtales. Bugge vil først forklare ordet (ganske som ovenfor) som en metatese for rosme,
av dansk rosmer = gammelnorsk rosmåll, rosmhvalr. I den anden avhandling tar
han denne forklaring tilbake, og meddeler at V. Thomsen har påpekt for ham
identiteten av morse med russisk morsj, polsk mors, tsjekkisk mrz, finsk [kvænsk] mursu,
lappisk mors. Ordet skulde “efter V. Thomsen snarere være av slavisk (jfr. more,
‘hav?) end av finsk oprindelse.” Dette sidste tør efter hvad ovenfor er fremholdt,
være nokså usandsynlig. Docent Nielsen henviser også til Matzenauer, Cizi slova,
s. 257, som jeg ikke har hat adgang til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
