Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den arabiske skrifts ufuldkommenhet og almindelige utelaten av
vokalene, fremkalder let alskens forvanskninger og misforståelser;
særlig er dette skjæbnesvangert for gjengivelsen av fremmede ord
og geografiske navne, hvilket forklarer den megen usikkerhet som
hersker i forståelsen av disse.
Hos de ældste arabiske forfattere, i det 9. årh. og senere, er det
lite eller intet kjendskap til norden. Vi hører bare hos enkelte av
dem at det kommer pelsverk derfra, og at havet i nord er
fuldstændig ukjendt. Abu’l-Qåsim Ibn Khordådhbeh (død 912), Perser
av herkomst og kalifens postmester i Medien, fortæller således i
“boken om ruter og provinser” (avsluttet omkr. 885)1:
“Hvad angår det hav som er bakenfor [d. e. nordenfor] Slaverne, og hvorved
‘byen Tulia [d. e. Thule] ligger, så farer det ikke på det noget skib, og ikke nogen båt,
‘og ikke kommer det noget derfra. Likeledes det hav hvori de Lykkelige Øer ligger
‘på det farer ingen, og fra det kommer ikke noget, og det er også i vest*’. „Russerne*
‘som hører til Slavernes rase [d. e. Slaver og Germaner], reiser fra de fjerneste strøk
‘av Slavernes land til kysten av Middelhavet (Rums Hav), og sælger der skind av
‘bæver og ræv, så vel som sverd” (?)
De russiske kjøpmænd drog også ned Volga til det Kaspiske
Hav, og deres varer blev stundom ført på kameler til Bagdad8.
Kjendskapet til norden ændret sig ikke meget i de følgende
århundreder. Ibn al-Faqih, omkr. 900 e. Kr., har intet at meddele
om norden. Han omtaler i det sjette klimat kvinder som “avskjærer
‘sit ene bryst og brænder det i ung alder for at det ikke skal bli
‘stort”1 2 * 4 * *, og han sier at Tulia (Thule) er en ø i det sjette hav mellem
Rumia (Rom) og Khårizm (Khowarism i Turkestan) „og der lægger
‘aldrig noget skib til.” IBN al-Bahlul, omkr. 910 e. Kr., gir
oplysninger om de nordlige strøks breddegrader efter Ptolemaios og
nævner to Amazone-øer, en med mænd og en med kvinder i det
ytterste nordlige hav [Seippel, 1896]. Qodåma Ibn Dja’far (død
1 Jfr. Ibn Khordådhbeh, 1889, ss. XX, 67, 115, 88; 1865, ss. 214, 264, 235.
2 Rus var navn på Skandinavene (mest Svensker) i Rusland, som grundla det
russiske rike (Gardarike eller SvifrjoÖ hit mikla).
8 Blandt verdens 4 undere nævner Ibn Khordådhbeh “en rytter i bronse i
Spa-‘nien [jfr. Herakles’s Støtter] som med utstrakt arm synes at si: Bak mig er det ingen
‘banet vei mer, den som våger sig længer han opslukes ved maur”. Slik oversætter
De Goeje. Dette kunde synes at ha forbindelse med de skarer av maur, som kom
til stranden og vilde æte folkene og skuten på den første større ø ute i havet, som
Maelduin kom til i de irske sagn (jfr. s. 225); men prof. Seippel anser det mulig at
det oprindelig kan ha ståt „det opslukte ham ved sand” (og altså ikke ved maur).
4 Dette er meget nær Hippokrates’s ord om Amazonene, at mødrene brænder bort
det høire bryst på pikebarnene, “derved holder brystet op at vokse og al kraften og
‘fyldigheten går over til høire skulder og armen” (jfr. også foran, s. 67).
Ibn
Khordådhbeh
885 e. Kr.
Ibn al-Faqih
900 e. Kr.
Ibn
al-Bah-10l910e.Kr.
Ibn Dja far.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
