Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til en halvø. I det før
omtalte skrift, Gripla,
(kjendt bare fra et sent
håndskrift hos Bjørn
Jönsson fra Skardså,
første halvdel av 17. årh.) heter det i fortsættelsen av hvad foran (s. 316)
er gjengit derav: “Mellem Vinland og Grønland er Ginnungagap, det
‘gaar ut fra det hav som heter Mare oceanum, det omgir hele heimen"
[verden]. Da som før nævnt (ss. 290 ff.) Vinland [d. e. Insulae [-For-tunatae]-] {+For-
tunatae]+} av nogen, åbenbart ved en misforstaaelse, blev gjort
landfast med Afrika \ så er det klart at Uthavet måtte tænkes at gå helt
utenom både Grønland og Vinland (jfr. billedet s. 291). Det blev da
ogsaa naturlig at en måtte tænke sig at det var en åpning ensteds
mellem disse to lande, gjennem hvilken Uthavet hang sammen med
det indre, kj endte hav mellem Norge, Grønland, o. s. v.1 2.
Vel så gammel som Nordboenes forestillinger om lande hinsides
havet i nord, var sandsynligvis forestillingen om det store svelg,
Ginnungagap, som der danner havets og verdens grænse, og som
Ginnunga-maa stamme fra Grækernes Tartaros og Khaos (jfr. s. 402). Da Is-
gap-havet (Hafsbotn) blev lukket av landforbindelsen mellem
Bjarme-land og Grønland, var det naturlig at de som søkte at danne sig en
sammenhængende verdensanskuelse, ikke længer fandt plads for
svelget i den retning; og G. STORM [1890] har sikkerlig ret, naar
han mener at det var av den grund at Ginnungagap blev lagt til
hav-åpningen mellem Grønland og Vinland; idet opfatningen vel har
været, at dette “gap” på en eller anden vis stod i forbindelse med
1 Grunden til dette kunde tænkes at være selve navnet Vinland, dannet i likhet
med Grønland og Island, istedenfor Vin-ey. Et “land” kunde en, naar en ikke visste
bedre, helst ville forbinde med fastlandet; mens det derimot, hvis det hadde hett ey,
vilde fortsat at være øland, som det også er i Historia Norwegiæ (jfr- s. 291).
2 Storm (1890; 1892, ss. 78 ff.) og Bjørnbo (1909, ss. 229 ff.; 1910, ss. 82 ff.) har
hævdet anskuelser om disse Nordboenes forestillinger, som skiller sig noget fra hvad
her er fremholdt (jfr. foran s. 291), men i hovedsaken stemmer vi overens. Jeg tror
ikke Dr. Bjørnbo kan ha helt ret, naar han mener at det var fordi middelalderens
lærde anskuelser skulde gjøre det nødvendig, at Islændingene og Nordmændene
forbandt Grønland med Bjarmeland, og Vinland med Afrika; for denne verdensanskuelse
anerkjendte også øer i oceanet (jfr. Adam av Bremen), kanske endog heller end den
anerkjendte halvøer (jfr. hjulkartene). Men efterat man av andre grunde hadde
forbundet Grønland og Vinland med fastlandene, saa forlangte kanske den almindelige
lærde verdensanskuelse at Uthavet blev lagt utenom disse lande, saa de altsaa blev
til halvøer. Men vi har set, at ved siden derav fandtes også andre anskuelser (jfr.
bl. a. Rymbegla og det Mediceiske verdenskart (ss. 462, 464).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
