Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den 19. (28.) mars 1501 utstedte Henry VII patentbrev for Richard
Warde, Thomas Ashehurst, o g John Thomas, kjøpmænd fra
Bristol, i forening med tre Portugisere fra Azorerne: John og
Francis Fernandus [d. e. Joano og Francisco Fernandez] og John
Gunsolus [Joano Gonzales?]1. Disse fik for 10 år ret til at opdage
og utnytte “alle øer og lande i de østlige, vestlige, sydlige og
norddige have, tidligere ukjendte av kristne”, og alle tidligere rettigheter
dertil, git til “nogen utlænding eller utlændinger”, blev uttrykkelig
ophævet. Med det sidste må sigtes til patentbrevene til Cabot av
1496 og 1498.
At denne nye færd fra Bristol virkelig har fundet sted, og har
vendt tilbake før januar 1502, synes regnskapene over Henry VII’s
civilliste at tyde på, idet det den 7. januar 1502 staar opført beløn-
Fernandez eller med Corte-Real i 1500, og nu sammen med Fernandez var en av
deltagerne i det engelske foretagende, og på den vis vilde vi få en sammenhæng;
men alt dette er bare gjetning.
1 Muligens var den først nævnte Portugiser ophavet til navnet Labrador. På et
portugisisk kart fra 16. årh. opbevart i Wolfenbiittel, står det at landet Labrador blev
“opdaget av Englændere fra byen Bristol, og da den som først gav underretning var
‘en „labrador” [d. e. arbeider] fra Azorerne gav de den navnet” [jfr. Harrisse, 1892, s. 580;
1900, s. 40]. Ernesto do Canto [Archivo dos Agores, XII, 1894] gjør opmerksom på
at det allerede i dokumenter fra 1492 omtales en Joåo Fernandez, som betegnes som
“llavorador” og som var sammen med en anden (Pero de Barcellos) om at gjøre
opdagelser på sjøen. Lavorador betød ikke bare en almindelig arbeider, men en som
dyrket jorden, en landbruker, jordeier. Det ligger da nær at tro, som Do Canto antar,
at denne Joåo Fernandez llavorador, er John Fernandus, som ovenfor er nævnt i
patentbrevet fra 1501. Navnet Labrador må først ha forekommet på portugisiske karter
(jfr. King-kartet allerede omkr. 1502), og er da brukt om Grønland. Det kan der skyldes
denne Joåo Fernandez (llavorador), som kanske i 1502 er vendt tilbake til Portugal,
da han ikke mer nævnes i patentbrevet fra december 1502. [Jfr. Harrisse, 1900, ss.
40 ff.; Bjørnbo, 1910, s. 174]. Muligens kan han selv ha gjort en reise i 1500 (se
næste kap.), eller været med Corte-Real, før han kom til Bristol; derom vet vi intet,
men i så fald viser navnet tilbake til den portugisiske reise, på hvilken vi vet at
Grønland blev set i 1500 uten at de reisende kunde nå kysten (se ss. 553 ff.). Det kan da
tænkes at den engelske ekspedition fra Bristol i 1501, hvor Joåo Fernandez var med,
har nådd Grønlands kyst, og på senere karter er derfor Engelskmændene, som ikke
bare så kysten men også gik iland, blit tillagt opdagelsen av den. Den spanske
kosmograf Alonso de Santa Cruz (født 1506) sier: “Det blev kaldt landet Labrador
‘fordi det blev omtalt og påpekt av en ‘labrador’ fra de Azoriske Øer for kongen av
‘England, da han sendte på opdagelse Antonio [sic!] Gabot engelsk lods og far til
‘Sebastian Gabot, som nu er stor-lods (piloto mayor) hos Deres Majestæt” [jfr.
Harrisse, 1896, s. 80]. Da dette er skrevet så længe efter og i Spanien, er det ikke
underlig at Cabot’s reise i 1497 er blit blandet sammen med reisen i 1501, særlig
da Sebastian som fremdeles var i Spanien den gang, ikke har hat interesse av at
rette det. Forøvrig stemmer uttalelsen med indskriften på det portugisiske kart fra
Wolfenbiittel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
