REAKTIONEN MOD KVINDESAGEN. 13 afpasse Middel efter Øjemed, og blandt Udviklingens Øjemed regner han dels Individets Selvbevarelse, hvori indbefattes den størst mulige Udvikling af Individualiteten, dels Slægtens Bevaring, hvorunder indbefattes Slægtens størst mulige Fuldkommengørelse, dels gensidig Sam- virken for at gøre Alles individuelle Liv rigere og kommende Slægter lykkeligere. Kvindesagen er i sin Udvikling endnu kun naaet til det første Stadium: For- søget paa at afpasse Midlet efter det, som — historisk set — maa være det første Maal, Kvindens individuelle Udvikling; den er endnu ikke kommen til de to andre Synspunkter, der dog tilsidst maa blive de afgørende, just for den individuelle Udvikling. Mange venter, at det endelige Resultat af Kvinde- frigørelsen bliver en fuldkommen Omskaben af Menne- skenes Følelser. De tror, at Kvinden under en stedse mere omfattende og betydningsfuld ydre Virksomhed vil miste noget af det, der nu er hende ejendommeligt i Anlæg og Tilbøjeligheder. Offentligt Liv vil for hende — som delvis allerede nu for Manden — erstatte Hjem- Livet. Kvinden vil overfor Manden, som han overfor hende, ophøre at nære den individuelle erotiske Følelse, som grunder sig paa Tiltrækningen af det Uensartede. Erotiken vil ombyttes med Venskabet mellem Arbejds- kammerater, medens Naturdriften bliver det væsentlig Bestemmende for Ægteskabet, ved hvis Indgaaen Indi- vidualiteten faar saa ringe Betydning, at intet paa For- haand kan afgøres med Hensyn til dets Varighed. Børnene vil blive overgivet fra Hjemmets til Samfundets Ansvar og Opdragelse, saa at Forældrene uhindrede af private Bekymringer kan ofre Samfundet deres Virksomhed.